Politiet er dybt afhængige af at få adgang til det beslaglagte materiale i Se og Hør-sagen, som Højesteret torsdag skal tage stilling til.

I syv måneder har al bevismaterialet i Danmarkshistoriens største medieskandale været utilgængelig for politiet, fordi Aller Media nægter adgang med henvisning til kildebeskyttelsen.

Tilbage i maj ransagede politiet Aller Media, men siden har bladhuset forsøgt at få rettens ord for, at politiet slet ikke må gå ombord bevismaterialet. Det sker med henvisning til det hæderkronede princip om kildebeskyttelse, som flere kilder er blevet lovet under tilblivelsen af historier på både Se og Hør og andre af husets titler. Sagen var for byretten i juni, i landsretten i juli og torsdag skal spørgsmålet så behandles af Højesteret.

Onde tunge påstår, at efterforskningen har ligget stille næsten lige så længe. At politiet på det nærmeste intet har. Men det afviser politiinspektør Bent Isager-Nielsen, efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi.

Frygter I ikke, at sagen kan falde til jorden med et brag, fordi Højesteret sætter en stopper for jeres efterforskning, eller fordi sagen falder for forældelsesfrister?


- Nej, jeg går ikke rundt og frygter noget. Jeg har da selvfølgelig enkelte gange set drabssager og røveri-sager falder til jorden, som du kalder det, men det sker gudskelov hundrede gange oftere, at vi får løftet opgaven. Men selvfølgelig er der en risiko. Om vi så når i mål med alt det, vi gerne vil, det er en anden sag, siger efterforskningschef Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Henrik Qvortrups advokat Anders K. Németh har flere gange påpeget, at Se og Hør-sagen risikerer at falde for forældelse. Brugen af den ulovlige tys-tys-kilde på Se og Hør fandt sted i årene 2008 til 2011, og Qvortrup stoppede som chefredaktør i slutningen af netop 2008.

Derfor har politiet rejst hårde sigtelser for ‘hacking’ og ‘bestikkelse’ og tilføjet, at det er sket  under ‘særligt skærpende omstændigheder’ samt ‘systematisk og organiseret’. Det betyder en strafferamme på op til seks års fængsel, og en forældelsesfrist på ti år.



Men hvis de ikke holder, så er strafferamme lavere, og det samme er forældelsesfristen, og så risikerer sagen at falde, erkender efterforskningschefen.

- De sigtelser, vi har rejst, mener vi og anklagemyndigheden alvorligt. Det er altså ikke - som det fra forskellig side er blevet hævdet - udelukkede for at tage hånd om forældelsesfrister, siger Bent Isager-Nielsen.

Højesteret vurderer torsdag, om politiet skal have adgang til materialet. Selve kendelsen forventes først i januar.