Politiet afspærrede fredag eftermiddag Blegdamsvej ved Panum Instituttet, hvor der var fundet en mistænkelig taske.

Ifølge vagtchef ved Københavns Politi Lars Westerweel stod det dog hurtigt klart, at der ikke var nogen fare.

- Vi har fjernet afspærringen derude og aktionen er slut, siger han til BT.

Trafikken kører derfor nu igen normalt.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.02, hvorefter ammunitionsrydningstjenesten EOD blev tilkaldt med Rullemarie.

Der blev ifølge politiets vagtchef ikke indløbet nogen form for bombetrussel, og nu er man altså sikker på, at tasken ikke udgjorde nogen form for trussel.