Politiets tekniske undersøgelser om årsagen til den tragiske ulykke, hvor fire unge mænd mistede livet, er afsluttet.

Søndag den 26. februar omkring klokken halv fire kørte fire unge mænd på 18 og 19 år galt, da de var på vej hjem fra en bytur i Roskilde.

Den efterfølgende undersøgelsen viser, at de unge mænd kørte 161 km/t da bilen skred ud og ramte et vejtræ. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det er politiets bilinspektør, der har fastslået den nøjagtige hastighed. Den reelle hastighed kan dog variere med /- 25 km/t.

Undersøgelsen slår fast, at der er tale om et solouheld uden andre parter indblandet, og at ulykkesbilen inden uheldet var i lovlig og forsvarlig stand, herunder forsynet med gode vinterdæk.

Men vinterdækkene var åbenbart ikke nok til at kompensere for den høje fart. Bilen skred nemlig ud, fordi der var pletvis rimglat på kørebanen.

Undersøgelserne af, om spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken, er endnu ikke afsluttet. Det vil tidligst ligge fast i næste uge.