Akutlæge Michael Cronqvist som befandt sig i orkanens øje under begge skyderier ved forrige weekends terrorangreb i København, står nu frem og fortæller om dramaet, som han oplevede det.

Det gør han i et interview med Ugeskrift For Læger, hvor han beskriver den hæsblæsende vagt time for time.

Klokken 15.40 kom den første melding om angrebet til akutlægen.

»Mand skudt på Østerbro! Vi rykker ud. Min første tanke er, at det er lige lovlig tæt på, hvor jeg selv bor med min kone og børn. Den type opgaver er ofte ikke i nærheden af Østerbro, så det virker lidt underligt. Vi er godt klar over, at der bliver holdt foredrag på Krudttønden. Set i lyset af hændelsen i Frankrig tænker jeg, at det måske kan være terror,« forklarer han til ugeskriftet.

Kort efter er Michael Cronqvist fremme.

»Da vi ankommer, mener politiet, at det er sikkert nok til, at vi kan komme frem. Vi orienterer os dog hele tiden og vil have politi på alle vores sider. Vores fokus er på at komme frem til den sårede, men da vi kommer derhen ligger manden livløs på jorden. Det er et skudsår i brystet. Han skal hurtigst muligt af sted mod Rigshospitalet. Han overlever ikke,« fortsætter han.

Imens Michael kører tilbage til basen, bliver tre af de sårede under skyderiet tilset af en akutlæge. Her forsøger at forstå, at Danmark er ramt af terror. Men vagten er på ingen måde slut, og klokken 0113 kommer endnu en rystende melding forklarer han til ugeskriftet.

»Kode rød! Tre er skudt i Krystalgade. En død på stedet, og to er blevet kørt direkte på Rigshospitalet.«

Michael Cronqvist bliver ledt ud til Jarlners Plads, hvor han og det øvrige sundhedspersonale holder i venteposition klar til at blive indsat. Her bliver han udnævnt som indsatsleder for sundhedsberedskabet.

»Sammen med politiet og redningsberedskabet skal vi sikre overblikket og planlægge, hvordan vi beskytter, redder og eventuelt behandler folk i indsatsområdet. hvor han er med til at koordinere,« forklarer han til Ugeskrift For Læger.

Først 04.45 forlader han stedet, og yderligere tre timer senere - klokken 8 slutter den vanvittige vagt. Michael Cronqvist erkender da også i interviewet at det var lidt svært at falde i søvn.