I et lokale ude på politigården i Albertslund og hos Rigspolitiets Cyber Crime Center i Ejby venter computere, telefoner og iPads. Med opkaldslister, sms’er og op mod ni millioner mails. Materialet, der kan blive bomben under journalister og chefer på Danmarks største sladderblad.
‘Har Qvortrup egentlig været i fængsel?’ bliver efterforskningschefen ved Københavns Vestegns Politi, Bent Isager-Nielsen af og til spurgt i dag, hvortil han må ryste på hovedet og svare ‘nej’. Han sigtet, ikke engang tiltalt.
219 dage er gået, siden betjente en tidlig majmorgen troppede op på Havneholmen i København hos Aller Media, der udgiver ugebladet Se og Hør, for at beslaglægge bevismateriale i medieskandalen, hvor en it-specialist med adgang til Nets’ systemer fra 2008 til 2011 solgte kreditkort-oplysninger til Se og Hør.
Den 63-årige politiinspektør har aldrig i sine mere end 40 år i korpset oplevet en tilsvarende sag. At politiet går ind i et bladhus og ransager, sigter nuværende og tidligere ansatte og chefredaktører samt et medlem af bladhusets direktion.
Men her stopper det usædvanlige ikke. For Københavns Vestegns Politi, der efterforsker sagen, har ikke fået lov til at granske materialet endnu. I stedet har politiet brugt de sidste syv måneder på at tørne sammen med Aller Media i først Byretten, siden Landsretten og torsdag i Højesteret, da bladgiganten har modsat sig, at efterforskere går ombord i det omfattende materiale.
- Vi mener, det er nødvendigt at få adgang til materialet for at kunne løse den efterforskningsopgave, der ligger på vores skuldre, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen til BT.
Mediekoncernens advokater har indtil i dag fægtet med det hæderkronede princip om kildebeskyttelse, fordi politiet under gennemtrawlingen af materialet risikerer at støde på ting, de ikke burde stikke deres næser i.
Aller Media mener ikke, at politiet skal have adgang til informationer, der vedrører koncernens øvrige udgivelser, når politiet ikke har nogen konkret mistanke om, at der er foregået ulovligheder på andre titler.
Men sigtelserne, der er rejst i sagen, går faktisk ikke kun på Se og Hørs brug af den såkaldte tys-tys-kilde i PBS, de går også på ugebladets brug af andre kilder i andre ’tavshedsbelagt jobs’. På Rigshospitalet, i politiet eller f.eks. lufthavnen. Den sigtelse blev udvidet, da Qvortrup under afhøringen fortalte, at man skam også havde ‘faste kilder’ i ‘politiet’, ’hoffet’ og i ’tårnet’ (kontroltårnet i lufthaven, red.).
- Vi har rejst en sigtelse, hvor vi også interesserer os for, om nogen i tavshedsbelagte jobs har overtrådt straffeloven ved at sælge oplysninger til Se & Hør, og det er her, der er nogle tvister mellem os og Aller, og hvor vi afventer rettens afgørelse, siger Bent Isager-Nielsen.
Det nager Aller Media, at politiet vil brede søgningen ud og f.eks. søge på bredt i det beslaglagte regnskabsmateriale. I bedste fald giver det politiet svar på, hvilke andre kilder der blev betalt, i værste fald risikerer mediekoncernen, at politiet får indsigt i andre bladtitlers kildebetaling, så f.eks. Ude & Hjemme og Billed-Bladet får ‘afsløret’ deres kilder.
- Hvis det redaktionelle bogholderi med afregning for eksterne artikler beslaglægges, vil man ret enkelt kunne finde afregningen af kilder til sådanne artikler. Det vil have alvorlig betydning for kildernes lyst til at fortælle deres historie, hvis de bliver afsløret,« har chefredaktør på Ude & Hjemme, Kaj Elgaard, forklaret under et af retsmøderne. Det fremgår af kendelsen fra Landsretten.
For bladgigantens royale ugeblad, Billed-Bladet, er sagen en øm tå, fordi to af de Se og Hør-ansatte, som var orienteret om brugen af tys-tys-kilden, i dag arbejder for netop Billed-Bladet, og derfor er politiets søgelys også rettet mod denne udgivelse.
Helt konkret skændes Aller Media og politiet om brugen af specifikke ord, som politiet vil søge efter i de beslaglagte computere, telefoner, tablets og det såkaldte ‘redaktionelle bogholderi’. Mens Aller Media mener, det må være nok at søge på ord som ’tys-tys’ og ’Nets’, vil politiet gennemtrawle materialet ved at bruge mange flere ord.
- Jeg vil ikke gå konkret ind i alt det med søgeord, men blot sige, at vi mener, at det er utilstrækkeligt kun at søge på ‘tys-tys’ og ‘Nets’, fordi de ord kun vil føre os til den alliance mellem en mand i Nets og Se og Hør, som vi allerede kender, men det giver os ikke resten, siger Bent Isager-Nielsen.
Medieforskere, jurister og danske journalister er langt fra enige om, hvem der kan blive beskyttet af kildebeskyttelse. Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at kildebeskyttelsen næppe kan udstrækkes til at beskytte kilder på et blad som Se og Hør, fordi der er tale om det, han kalder: ‘snagen i rent private forhold til brug for egen underholdning og intet andet’.
Medieprofessor ved Aarhus Universitet Frands Mortensen er enig:
- Kernen i kildebeskyttelsen er, at man kan komme frem med informationer, som de mægtige, de stærke, forsøger at forhindre. Det er et af pressens våben som vagthund. Men nu risikerer vi at komme i den situation, hvor kildebeskyttelsen bliver brugt til - i gåseøjne - til at beskytte de mægtige. Det var jo oprindeligt ikke meningen med den, siger Frands Mortensen.
Det er Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund, derimod ikke:
- Kildebeskyttelsen er alfa omega for vores fag. Det er en form for whistleblower-ordning, hvor folk med noget på hjerte kan komme af med det med garanti om at kunne forblive anonym,
Torsdag skal Højesteret vurdere, om der ses bort fra det ellers ufravigelige princip. Selve kendelsen ventes at blive afsagt i januar.
