Politiet har tirsdag anholdt en 61-årig mand for at have skudt mod en ejendom i København, oplyser København Politi.

Skuddene blev affyret mod et ejendomskontor, der ligger på Smedetoften i Københavns nordvestkvarter, fortæller politiet til Berlingske Nyhedsbureau. Der blev skudt op mod seks gange mod bygningen, hvor en dør og et vindue blev ramt.

Ingen personer kom til skade under skudepisoden

Det vides endnu ikke, hvilket motiv der kan ligge bag skuddene mod ejendommen.

BNB