»Jeg tør ikke at lyve over for jer,« siger han til gruppen, der filmer ham helt oppe i hovedet.
»Sig du er et pikfjæs,« kommanderer en af de unge fyre.
»Jeg er et pikfjæs!« siger han til kameraet, men det er ikke nok for gruppen.
Den ene maser ham op mod en væg og siger:
»Prøv at hør her din lille luder, hvis du nogensinde skriver sådan noget lort igen, så flækker jeg dig fuldstændig!«
»Ja Ja, jeg er med.«
Eksemplet ovenfor er fra en af de såkaldte sladdergrupper, hvor, ofte helt unge, personer hænges ud med påstande, nøgenbilleder, hævnporno eller ydmygelsesvold.
Og det er særligt på det sociale medie Telegram, at grupperne har kronede dage.
Som B.T. har beskrevet i flere artikler, så er Telegram et komplet slaraffenland for ulovlige, online aktiviteter. I adskillige grupper bliver der både delt videoer af letpåklædte unge, solgt våben, delt videoer af ydmygelsesvold eller diskuteret og dyrket radikal islamisme i foraer på beskedtjenesten.
Lignende grupper på Snapchat og Instagram bliver med jævne mellemrum lukket ned, men på Telegram fortsætter de mange lovovertrædelser.
Spørgsmålet er, hvorfor det får lov at fortsætte? Udviklerne bag tjenesten har tidligere skabt medier med dårlig moderation, fortæller Maia Kahlke Lorentzen, der arbejder med cybersikkerhed i netværket Cybernauterne.
»Appen er russisk ejet af de samme brødre, som har lavet det 'russiske Facebook', som hedder Vkontakte. Der er dårlig moderation og en minimal interesse for at holde øje med deling af ulovligt indhold.«
»Derfor bliver appen brugt så massivt til det her. Det er et slaraffenland,« siger Maia Kahlke Lorentzen.
Hun fortæller, at man i stigende grad ser, at det ekstreme indhold finder vej til Telegram.
»Den her deling af ulovligt indhold er rykket mere og mere til Telegram, i takt med at platforme som Reddit og WhatsApp er begyndt at slå mere ned på det. Derfor rykker man de her ekstreme ting over på andre medier, hvor der er minimal moderation,« siger Maia Kahlke Lorentzen og fortsætter:
»Telegram bliver kaldt Terrorgram i kredse, fordi der er så mange ekstreme grupper derinde, og det har vi også set herhjemme. Det drejer sig både om eksempelvis højreekstreme grupper, men også de her grupper, hvor der bliver delt nøgenbilleder, solgt våben og så videre.«
B.T. har tidligere beskrevet, hvordan et dansksproget forum på Telegram dyrker radikal islamisme. Her hylder man alt fra Taleban til den danske terrorist Omar El-Hussein. Gruppen er stadig aktiv under samme navn.
Telegram blev skabt i 2013 af det russiske brødrepar Nikolai og Pavel Durov. De lever i dag i eksil i Dubai, hvor selskabet har hovedsæde i Dubai, hvorfra beskedtjenesten har vokset sig gigantisk.
B.T. har kontaktet politiet for at få svar på, hvordan samarbejdet med Telegram er, og hvorfor det er så svært at regulere tjenesten.
Fra politiets side har man ikke ønsket at stille op til interview, men vicepolitiinspektør i NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet red.) Niels Denny Sørensen skriver til B.T.:
»Vi gør alt, vi kan, for at få lukket grupperne ned. For at lukke grupper på sociale medier, er vi dog afhængig af et godt samarbejde med de enkelte platforme. Der er forskel på de enkelte platformes velvillighed over for dansk politis anmodninger om fjernelse af ulovligt indhold.
»En række platforme fjerner ulovligt indhold, udleverer brugeroplysninger og kan endvidere deaktivere konti, mens andre platforme ikke umiddelbart reagerer på politiets henvendelser.«
Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne understreger også, at politiet står med svære kort på hånden. Derfor gør hun også klart, at man skal tænke i andre baner.
»Politiet har meget svært ved at gøre noget ved det her. De kan jo ikke lukke kanalerne på Telegram ned, og hvis Telegram ikke vil være behjælpelige med at dele oplysninger med politiet, så er det tæt på umuligt,« siger hun og fortsætter:
»I stedet for skal man spørge sig selv: Skal den her app overhovedet være tilgængelig? Men det er et meget større spørgsmål.«
