Da sognepræst Mads Graves Pedersen sprang på cyklen ved kl. 19.30-tiden i aftes, regnede han med at kun nå hjem igen tids nok til at putte sin datter.

»Jeg tænkte, at det bare var sådan en rutineagtig sag,« fortæller han.

Sådan skulle det slet ikke gå.

Faktisk kunne han først selv omkring syv timer senere komme i seng efter at dramatisk aften.

Mads Graves Pedersen er præst ved Tagensbro Kirke.
Mads Graves Pedersen er præst ved Tagensbro Kirke. Foto: Tagensbro Kirke
Vis mere

For han er sognepræst ved Tagensbo Kirke i Københavns Nordvest-kvarter, hvor der torsdag aften udbrød en voldsom brand i den tilstødende boligblok på Landsdommervej.

Det var derfor, at Mads Graves Pedersen pludselig blev ringet op og informeret om, hvad der foregik.

»Jeg bor kun nogle få hundrede meter væk og får at vide, at der er brand i opgangen ved siden af kirken og får at vide, at brandvæsenet gerne vil have en nøgle, så de kan komme ind i kirken,« fortæller han dagen derpå.

På vej mod kirken tænker Mads Graves, at der sikkert ikke er tale om andet end en gryderet, der er kommet ud af kontrol.

Og ved ankomsten er der godt nok en massiv tilstedeværelse af både politi og brandvæsen, men hele situationen virker egentlig udramatisk.

»Der går dog ikke lang tid, inden ilden bryder igennem taget, og så man godt se, at det er meget, meget voldsomt,« fortæller han:

»Det står ret hurtigt klart for mig og alle dem, der stod tæt på, at det var ret alvorligt og at de lejligheder, der er berørt, er virkelig er hårdt ramt. Jeg kender flere, der bor i opgangene og går op og ned af dem til daglig.«

I de efterfølgende mange timer bliver Mads Gaves Pedersen derfor i området. Han taler med folk og holder øje med, hvordan det udvikler sig.

Her ses hvor tæt branden var på kirketårnet. Tagensbo Kirke og boligejendommen er i en sammenhængende bygning.
Her ses hvor tæt branden var på kirketårnet. Tagensbo Kirke og boligejendommen er i en sammenhængende bygning. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Også fordi Tagensbo Kirke altså ligger i en sammenhængende bygning med den brændende boligblok.

Men det går hurtigt op for sognepræsten, at kirken ikke for alvor er i fare. 

Selvom branden indledningsvist virker til at være ude af kontrol, virker brandvæsenet alligevel til at have styr på operationen, lyder det.

Undervejs strejfede ugens brand i Børsen dog Mads Gaves Pedersen, men det står hurtigt klart, at det på ingen måde er muligt at komme ind i kirken og sikre nogle af de værdifulde genstande derinde.

»Så langt kom det aldrig, men det havde vi heller ikke fået lov til: Jeg tror, at det drejede sig om nedstyrtningsfare,« siger han.

Flere beboere blev på grund af branden evakueret og genhuset, men ingen kommer til skade.

Fredag morgen har Mads Graves Pedersen været tilbage i Tagensbo Kirke, hvor der også er en børnehave tilknyttet.

I første omgang blev den åbnet som normalt, men den beslutning blev hurtigt ændret.

»Børnene er skal være i en nabobørnehave i dag, og selvom kirken er sluppet meget, meget billigt, er lugtgenerne meget kraftige,« siger Mads Graves Pedersen:

»Dagen i dag kommer til at gå med at få luftet ud og få repareret nogle smadrede døre, efter at brandvæsenet har arbejde inde fra kirken med at slukke branden. Men jeg tænker, at kirken kan åbne på søndag som vanligt.«

En elcykel under opladning på en altan menes indtil videre at være årsag til branden, der dog nu skal undersøges nærmere af politiets teknikere.