Københavns Politi oplyser søndag eftermiddag, at en bilist kom på afveje i Øresundstunnellen.

En kvindelig bilist kørte i en periode i den forkerte retning, og politiet måtte derfor rykke ud og spærre tunnellen af.

Der er ingen meldinger om, hvorfor bilisten kørte i det forkerte spor, men senere kunne politiet meddele, at bilisten var vendt om og altså nu kørte i den rigtige retning.

Ingen er kommet til skade ved situationen.