Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Københavns Politi har tirsdag eftermiddag fundet et skydevåben i Københavns Lufthavn.

BTs mand på stedet fortæller, at der skulle være tale om en revolver.

I flere timer ledte op mod 15 betjente i et buskads umiddelbart uden for lufthavnens terminal 3 blandt andet med hjælp fra metaldetektorer. Med i eftersøgningen var også flere hundepatruljer, ligesom flere af betjentene var fra politiets særlige bandeenhed.

Og sidst på eftermiddagen var der så bid. En revolver blev fisket ud af en busk og straks kommet i en pose for ikke at forstyrre de fysiske beviser, der måtte sidde på den.

Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere

BT har været i kontakt med Københavns Politi, der bekræfter, at der er fundet en revolver.

»Mandag aften var der nogle bandemedlemmer til stede i lufthavnen, og uden at jeg kan definere det nærmere, udviste de det, vi kalder 'mistænkelig adfærd'. Derfor vælger man at gennemse noget overvågning fra lufthavnsområdet, og det medfører, at vi laver en søgning i et område, hvor vi finder en revolver,« siger Henrik Stormer, vagtchef i Københavns Politi, der ikke derudover ikke ønsker at kommentere sagen nærmere.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.