En taxachauffør er idømt et års fængsel og en advarsel om udvisning.

Det skyldes, at manden skal have forsøgt at voldtage en kvindelig kunde i sin taxa »ved andet seksuelt forhold end samleje«, oplyser anklagemyndigheden i Fyns Politikreds på X.

Gerningsmanden blev også frakendt retten til at køre taxa i tre år, lyder det.

Hændelsen fandt sted i Odense.

B.T. har uden held forsøgt at få en kommentar fra anklageren i sagen.