Efter flere måneder intens efterforskning er anklagemyndigheden ved Københavns Politi nu klar med tiltaler mod de to mænd, som mistænkes for at stå bag danmarkshistoriens formentlig største tyveri af uerstatteligt, historisk materiale fra Rigsarkivet og det tidligere Landsarkiv for Sjælland.
De to mænd på henholdsvis 46 og 53 år tiltales for tyveri af mindst 1.062 arkivalier til en anslået værdi af mellem halvanden og tre millioner kroner. De er desuden tiltalt for at have videresolgt dele af materialet, som vurderes at have stor værdi i samlerkredse. Arkivtyverierne skal være sket fra 2009 til og med 2012.
Det stjålne materiale omhandler Anden Verdenskrig og det efterfølgende retsopgør mod danskere, der havde gjort tysk tjeneste. Desuden omhandler tyverisagen, som Berlingske tidligere har beskrevet, unikt materiale om digterpræsten Kaj Munk, der blev dræbt af nazibødler i 1944.
»Det er rigtigt, at der er koster om Kaj Munk, som det også har været fremme tidligere. Det er blandt andet billeder af den dræbte Kaj Munk og billeder fra gerningsstedet,« siger Kristoffer Petersen, anklagerfuldmægtig hos Københavns Politi, til Berlingske.
Begge de tiltalte mænd har siddet varetægtsfængslet i sagen siden oktober sidste år. I forbindelse med deres anholdelse ransagede politiet deres adresser og beslaglage store mængder historisk materiale. Mændene nægter sig skyldige.
Kongehusets dokumenter stjålet
Den 53-årige tiltales desuden for - som Berlingske tidligere har afsløret - at have stjålet unikke dokumenter, som tilhørte kongehuset. Ifølge anklageskriftet drejer det sig om 60-70 kg. arkivalier. Materialet stammede fra kongehusets Ordenskapitel på Amalienborg, men var sendt til sikkerhedsmakulering hos firmaet Renoflex, hvor den tiltalte dengang var ansat.
Anklageskriftet mod den 46-årige også tæller brud på loven om våben og eksplosiver. Han opbevarede blandt andet en ufunktionsdygtig pistol med tilhørende magasin på sin adresse og havde blandt andet to ikke-virksomme panserværnsraketter og en ikke-virksom håndgranat liggende i et kælderrum.
I et loftsrum hos den 53-årige har politiet fundet et endnu større våbenlager bestående af blandt andet 13 ikke-virksomme håndgranater, tre ikke-virksomme panserværnsraketter, to tåregasampuller, en tom mortergranat, fem afskudte artillerihylstre og to afskudte artillerigranater. Ingen af disse har dog indeholdt eksplosiver og har altså ikke været farlige.
Sidst men ikke mindst har politiet vurderet, at der mindst er videresolgt materiale for 38.060 kr.
Waffen-SS og Schalburgkorpset
De tiltalte har tilsyneladende været særligt fascinerede af danskere, som kæmpede for Værnemagten, fortæller Kristoffer Petersen. »Dels danskere, som gjorde tjeneste for Waffen-SS på østfronten, men også danskere, som eksempelvis har gjort tysk tjeneste under Schalburgkorpset i Danmark. Der er fundet soldaterbøger, straffedomme, indmeldelsesblanketter til Frikorps Danmark, personlige billeder og breve, som har været vedlagt som dokumenter til straffesager i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig,« siger han. Anklagemyndigheden har bedt om fem retsdage til at føre sagen, som bliver berammet den 5. marts. Forventningen er, at sagen tidligst kommer for retten engang i april.
