Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med tre personer, som lørdag var vidner til et overfald på en 19-årig kvinde i Randers.

Her blev den unge kvinde ved 19-tiden overfaldet i Stenmannsgade, da hun var på vej ud med en skraldepose. Hun blev passet op af en cirka 30-årig mand, som skubbede hende over mod et cykelskur, hvor hun blev truet til ikke at råbe og blev snittet med en knust ølflaske i ansigtet og befølt på kroppen.

Overfaldsmanden blev skræmt væk af tre personer, som kom forbi og råbte op. Den 19-årige kvinde beskriver overfaldsmanden som dansk, 180 centimeter høj, almindelig af bygning, kort mørkt hår og iført mørk hættetrøje og joggingbukser. Han lugtede af spiritus og tobaksrøg.

Politiet vil gerne i kontakt med de tre personer, som skræmte gerningsmanden væk - og andre, der har oplysninger i sagen.

BNB