Politiets efterretningstjeneste (PET) er særdeles opmærksom på bestemte udenlandske forskere og studerende, som opholder sig i Danmark.
For der er ifølge efterretningstjenesten grund til at mistænke regimer i udlandet for at sende forskere og studerende til Danmark for at få viden, der kan bruges til våbenprogrammer. Det oplyser PET i en mail til Berlingske.
»Visse lande samt grupper og netværk søger ikke kun at erhverve produkter, men også viden og knowhow til deres våbenprogrammer ved at inddrage studerende, herunder ph.d.-studerende, på højere læreanstalter i den vestlige verden,« oplyser PET.
Udmeldingen kommer, efter at det er kommet frem, hvordan det norske efterretningsvæsen, PST, forrige år nægtede ophold til 52 iranske studerende og forskere af frygt for, at de vil bruge deres erhvervede viden til at udvikle masseødelæggelsesvåben i deres hjemland.
I Danmark ønsker PET ikke at oplyse, hvilke nationaliteter der især holdes øje med, eller om udenlandske – og herunder iranske forskere og studerende er blevet nægtet adgang til landet. Men efterretningstjenesten betoner, at der på nuværende tidspunkt er vedtaget internationale sanktioner vendt mod Iran og Nordkorea, når det kommer til overførsel af viden og teknisk bistand.
Efter alt at dømme er det især iranske studerende i Danmark, der holdes øje med fra myndighedernes side. Det har tidligere været fremme, at PET samarbejder med de danske universiteter og har fokus på iranske studerende. Og nu sætter Preben Sørensen, studiechef ved Aalborg Universitet, ord på, hvordan PET konkret ønsker oplysninger om studerende.
I løbet af de seneste to år har PET taget kontakt til universitet tre gange for at få oplyst, hvad navngivne iranske ph.d.-studerende på det tekniske og naturvidenskabelige område mere specifikt forsker i, oplyser han.
»De spørger ikke til alle, men til nogle bestemte, som de har en fornemmelse af kunne være interessante for dem. Det er også derfor, at der ikke er nogen forespørgsler på iranere, der måtte læse kulturhistorie,« siger Preben Sørensen.
Ifølge studiechefen har henvendelserne ikke haft konsekvenser for de iranske ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, ligesom det har været tilfældet i Norge. Og han understreger samtidig, at PET ikke »skyder med spredehagl«, og at henvendelserne ikke har karakter af konkrete mistanker.
Berlingske har været i kontakt med en række af de andre danske universiteter for at høre nærmere om PETs forespørgsler. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet har ikke ønsket at udtale sig om mulige henvendelser fra PET, mens både Københavns Universitet og Syddansk Universitet oplyser, at de ikke har fået henvendelser fra efterretningstjenesten vedrørende mistanker rettet mod udenlandske studerende i Danmark.
I Danmark er det »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« under Beskæftigelsesministeriet, der giver og afviser opholdstilladelser til personer fra lande uden for EU, der ønsker at forske eller studere i Danmark.
Her oplyser man, at der ikke er givet afslag på opholdstilladelse begrundet i, at udlændinge er omfattet af restriktioner, eller fordi de er »blevet anset for at udgøre en fare for statens sikkerhed«.
Interessen for iranske forskere og studerende går år tilbage. Siden det i 2003 kom frem, at Iran forsøgte at berige uran på landets atomanlæg, har der været stor international bekymring for, om det islamiske styre har forsøgt at udvikle atomvåben, forklarer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, hvor han har forsket i dansk og nordisk sikkerhedspolitik. En bekymring, der også eksisterer på danske breddegrader.
»Derfor er det helt naturligt, at vores efterretningstjeneste holder øje med, hvad iranske statsborgere foretager sig på vores universiteter, da vi ikke har en interesse i, at Iran får atomvåben. Det vil kunne have en destabiliserende effekt i Mellemøsten,« siger Peter Viggo Jakobsen.
FNs Sikkerhedsråd og EU har vedtaget en række sanktioner, der skal forhindre, at vesten – og herunder Danmark <saxo:ch value="226 128 147"/> bidrager til at udvikle Irans atomprogram samt udviklingen af masseødelæggelsesvåben. Men Iran og USA og dermed Vesten kan være i færd med at begrave stridsøksen.
De seneste måneder har intense forhandlinger, der skal begrænse Irans atomprogram, været i gang. Ifølge Peter Viggo Jakobsen kan de igangværende forhandlingerne mellem Vesten og Iran få betydning for overvågningen af iranske studerende og forskere i Danmark:
»Man må forvente, at denne overvågning ophører, hvis den aftale med Iran, der nu er på tegnebrættet, bliver gennemført,« siger forskeren, som vurderer, at Danmark har valgt en mere fornuftig, moderat løsning end nordmændene.
»Mens Norge har valgt at løse problemet ved at nægte indrejse, har Danmark valgt en mere pragmatisk tilgang, der ikke kriminaliserer alle iranerne over en kam. Det, synes jeg, er fornuftigt og sympatisk » siger han.
PET vil øge opmærksomheden
Samarbejdet mellem PET og de danske undervisningsinstitutioner blev indledt i 2003 for at gøre opmærksom på truslen. I 2007 bad PET skriftligt universiteterne om at udlevere navne på iranske studerende i Danmark for at undgå, at de studerende ville bidrage til våbenproduktion i hjemlandet.
Men siden da har der været begrænset med informationer om PETs overvågning af iranske studerende. I dag oplyser PET, at man »rådgiver virksomheder, myndigheder og universiteter om, hvordan de kan være med til at forhindre spredning af produkter, teknologi og viden, som kan misbruges til at udvikle og producere biologiske, nukleare og radiologiske stoffer, der kan bruges til masseødelæggelsesvåben«.
»PET fører herunder en løbende dialog med de højere læreanstalter for at øge opmærksomheden på risikoen for, at studerende fra lande, som mistænkes for at udvikle masseødelæggelsesvåben, forsøger at skaffe sig viden til brug for hjemlandets udvikling og produktion af kemiske, radiologiske, nukleare og biologiske våben,« oplyser Politiets Efterretningstjeneste videre til Berlingske.
