DSB-medarbejderen, der er blevet varetægtsfængslet i 26 dage, indrømmede i grundlovsforhøret lørdag, at han torsdag aften havde købt en rulle gaffatape, inden han mødte ind på arbejde hos DSB.

Og gaffatapen han købte, er den samme type, som blev brugt, da han blev fundet bagbundet i et tog fredag morgen.

Den DSB-ansatte er sigtet for at forstyrrelse af den offentlige drift, hvilket kan give op til seks års fængsel, og for at give falsk anmeldelse, som kan koste op til fire måneders fængsel. Han er desuden sigtet for at udnytte sit offentlige hverv, hvilket har en strafferamme på op til fire måneders fængsel.

Læs også: DSB-ansat varetægtsfængslet i 26 dage: Han lyver, lyder den begrundede mistanke

Den varetægtsfængslede, en mand i 30'erne, har arbejdte hos DSB i syv år, hvor han klargjorde toge. Han forklarede i retten, at han kort inden, han mødte på arbejde klokken 22.00 torsdag aften, havde købt en rulle gaffatape i det lokale Stark byggemarked. Grunden til at han havde købt gaffatapen var, at han tidligere havde taget noget med sig hjem, og derfor ville han købe en erstatning til DSB-lageret.

Læs også:

Den varetægtsfængslede forklarede flere gange, at han havde svært ved at huske forløbet, og at han også havde haft et blackout efter mødet med de to gerningsmænd. Han ændrede flere gange sin forklaring, og han kunne ikke udelade, at han havde haft gaffatapen i sin lomme, som de to gerningsmænd så brugte til at binde ham. Han fortalte også at han købte gaffatapen fordi han som arbejdsmiljørepræsentant ville markere nogle fliser, der lå ujævnt.

En anden ting anklageren lagde vægt på var den måde den varetægtsfængslede var bundet fast på. Han kunne ikke gengive, hvordan han var blevet bagbundet og i hvilken rækkefølge. Politiets teknikere havde dog afprøvet, om man kunne bagbinde sig selv på samme måde, som de fandt den varetægtsfænglede. De kom frem til, at det godt kunne lade sig gøre.

Læs også:

Anklageren fortalte også, at da politiet første gang fandt manden, virkede han overraskende rolig og havde nærmest et smil på læben. Det var overraskende for politiet, da dette ikke er normalt, hvis man er blevet truet med en pistol, som den varetægtsfængslede tidligere har forklaret til politiet.

Den varetægtsfængslede rystede flere gange på hovedet, da anklageren fremsatte sine punkter, og han virkede meget nervøs i sin tale. Han fortalte også, at han havde været meget stresset op til episoden.

Læs også:

Episoden, der fandt sted på rangereranlægget ved Københavns Hovedbanegård, forårsagede store forsinkelser fredag morgen, da Banedanmark måtte indstille togdriften i og omkring Københavns Hovedbanegård i omkring fire timer, mens politiet gennemsøgte stedet.