Sent onsdag eftermiddag blev der fundet et lig nær motorvejstilkørsel 73 i Kliplev nord for Padborg. Fundet skete efter henvendelse fra en borger, oplyser politiet. Liget er onsdag aften endnu ikke endeligt identificeret, men Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om Kamilla Hantusch, som forsvandt lørdag den 19. juli.