Klokken var lidt over fem søndag morgen, da skuddene pludselig lød ved Nørrebro Station i København. Politiet skød og dræbte en mand i forbindelse med skudatttentaterne ved Krudttønden lørdag eftermiddag og synagogen i Krystalgade natten til søndag.

Lars Hansen var tæt på Nørrebro Station, da aktionen blev sat ind.

»Jeg hører først, at der bliver råbt. Og så hører jeg skud. Så hører jeg flere råb. Og så hører jeg flere skud,« fortæller Lars Hansen til bt.dk

Efter skudepisoden bevæger Lars Hansen sig mod stedet, hvor politiet slog til. Her kan han se, at den dræbte ligger tæt på 7-Eleven. Og bagefter går det tingene hurtigt, fortæller han.

»Man kunne se, han lå på fortorvet. Han lå ret tæt på 7-Eleven. Der kommer hurtigt mange politifolk omkring ham,

»Der går ikke meget end et par minutter, så kommer der ambulancer. Så begynder der at gå lidt stress iden, for der kommer mange folk og mange flere politifolk. Det hele går meget hurtigt. Der var meget kaos, og der var mange mennesker. Både politi, journalister, civile og ambulancefolk, fortæller han.