Tre danske statsborgere er tiltalt for at forberede et terrorangreb i Danmark eller udlandet. Anklagemyndigheden vil tage statsborgerskabet fra to af dem.
Flemming Drejer så ud over de mange journalister, der var mødt op foran Københavns Politigård denne mørke og kolde decemberdag i 2019. Så tog han en dyb indånding.
»Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt. Vi skal være ekstra opmærksomme, når vi har med det at gøre, men vi skal ikke lade os kue,« sagde han ud i vintermørket.
Udtalelsen fra PETs operative chef understregede alvoren af den trussel, Politiets Efterretningstjeneste netop havde afværget ved at anholde 20 personer midt i den søde julemåned.
Torsdag indleder Københavns Byret en sag mod to mænd på 23 og en kvinde på 39, der blev anholdt samme år. De er tiltalt for at have forsøgt at begå terrorhandlinger på et 'ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet'.
Ifølge anklageskriftet anskaffede trioen sig en række remedier til at fremstille en eller flere bomber og detonatorer.
Remedier såsom acetone, tændvæske, brintoverilte, elpærer, søm og en fjernstyret legetøjsbil, der kan findes i de fleste danske hjem, men som under de rette blandingsforhold kan omdannes til det ustabile sprængstof TAPT – også kaldet 'Satans mor'.
Derudover har trioen ifølge anklageskriftet 'gennem undersøgelse og drøftelse af mulige mål for bombesprængning' gjort forberedelser til et terrorangreb, hvilket kun mislykkedes, fordi de to 23-årige blev anholdt på deres adresser i Herlev og Valby 18. april 2019.
Hvilke lokationer, der blev drøftet som mål for bombesprængning, fremgår ikke af anklageskriftet, men vil måske komme frem, når sagen bliver lagt frem i retten torsdag og de kommende 20 retsdage.
De to 23-årige er foruden tiltalen for terror også under anklage for at have sat ild til en bus på Bøjlevej ved Amager Strandvej i København.
Ildspåsættelsen havde de ifølge anklageskriftet forinden planlagt i en onlinechat, hvorefter de anskaffede sig en liter benzin på en Shell-tank på Amager.
Bussen brændte ud med skader for 698.938 kroner til følge.
Den ene af de to mænd er desuden tiltalt for at råbe »fucking vantro, I beskytter Paludan«, da han blev anholdt i Herlev.
Alle tre tiltalte er danske statsborgere, og anklagemyndigheden kræver, at den 39-årige kvinde og den ene af de to 23-årige mænd bliver frataget deres danske statsborgerskab og bliver udvist for bestandig.
Hvorfor den tredje tiltalte ikke også er kræves udvist, har B.T. ikke kunnet få svar på.
Ifølge juraprofessor ved Syddansk Universitet Peter Starup kan det skyldes, at en række betingelser skal være opfyldt, før det er muligt for domstolene at fratage en person statsborgerskabet.
»Man må ikke gøre folk statsløse, så en fratagelse af indfødsretten forudsætter, at de har statsborgerskab i et andet land eller har mulighed for at få det. Samtidig skal de generelle betingelser for udvisning være til stede,« siger han.
En række arabiske og nordafrikanske lande giver automatisk statsborgerskab til efterkommere af deres indbyggere, og derfor har en del herboende efterkommere af nordafrikanere dobbelt statsborgerskab – nogle af dem uden at vide det.
Den 39-årige kvinde er foruden planlægning af terror tiltalt for at sende penge til Islamisk Stat og for at hjælpe tre IS-sympatisører med at oprette skjulte profiler på sociale medier.
Jesper Storm Thygesen, der er advokat for den 39-årige kvinde, ønsker ikke forud for retssagen at udtale sig om, hvorvidt hans klient har dobbelt statsborgerskab eller ej.
»Min klient nægter sig skyldig og nedlægger påstand om frifindelse, herunder også frifindelse fra påstanden om fratagelse af statsborgerskabet,« lyder hans eneste kommentar.
Hvis anklagemyndigheden får medhold i påstanden om fratagelse af indfødsret, vil det ikke være første gang, at en terrordømt mister statsborgerskabet.
I 2016 stadfæstede Højesteret, at Said Mansour – også kendt som boghandleren fra Brønshøj – skulle fratages sit danske statsborgerskab for at opildne og støtte terrorisme.
Han blev siden udvist til Marokko, hvor han blev dømt til døden. Dødsdommen blev dog senere omgjort til en livstidsdom.
Sagen mod de to 23-årige mænd og den 39-årige kvinde ventes at blive afsluttet 31. januar 2022.
