Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

To personer har torsdag været involveret i en alvorlig færdselsulykke ved Tissø nord for Slagelse på Vestsjælland. En 32-årig mand er erklæret død, mens en kvinde er kørt på hospitalet efter ulykken. 

Der er ifølge politiet tale om to personbiler, som er stødt sammen i et sving på Sæbyvej mellem Nøragervej og Selchausdalvej. Begge førere var alene i bilerne, da sammenstødet skete.

Den ene af de forulykkede personbiler er efter sammenstødet havnet i grøften, hvor den er landet på taget. Den ene af de involverede personer, en mand, er afgået ved døden, mens den kvindelige part i ulykken er blevet kørt til Odense Universitetshospital. Hun er ifølge politiet kommet alvorligt til skade under ulykken.

»Vi får en anmeldelsen kort før klokken 18 om et alvorligt sammenstød. To biler er kørt sammen, og to personer er kommet alvorligt til skade derude. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt,« oplyste vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Arne Aabech tidligere torsdag aften til BT.

Politiet og redningspersonale er i øjeblikket til stede på ulykkestedet, hvor der ifølge BTs mand på stedet er et stort opbud af både politi- og brandbiler samt et par store redningskøretøjer. Derudover har en ambulance samt en lægebil forladt ulykkesstedet.

Opdateres.....

Det var her, at den alvorlige ulykke skete.
Det var her, at den alvorlige ulykke skete.
Vis mere