En 50-årig kvinder blev tidligt fredag morgen voldtaget efter en bytur. Nu mener Politiet, de har fanget ham på overvågningsvideo.

Fyns politi har frigivet en overvågningsvideo af den mand, som man mener, har voldtaget en 50-årig kvinde tidligt fredag morgen i Odense.

Manden beskrives som udlænding, omkring 25 år, knap 170 cm, med mørkt kort hår og brune øjne. Derudover bemærkede kvinden, at han havde en bule i højre side af hovedbunden.

Kvinden var allerede tidligere på sin bytur stødt ind i manden. De havde talt sammen på "Sir Club", der ligger i Nørregade.

- Han udviste generelt en ubehagelig adfærd. Det var der flere der havde bemærket, siger vagtchefen for Fyns Politi Jesper Pedersen.

Da kvinden tilfældigvis stødte ind i manden senere på natten voldtog han hende bag restaurationen "Den Fede" i Nørregade i Odense centrum.

Kvinden selv er i chok og husker ikke detaljerne, men politiet formoder, at hun er blevet slæbt om bag reaturationen. Overvågningsvideoen viser manden gå forbi et poolbord. Han var iført sweatshirt med lynlås med en hvid trøje eller t-shirt under, og med blå owboybukser.

Efter voldtægten kom to vidner ind i baggården. De spiste begge ostepops og beskrives som yngre mænd, etnisk danske af udseende, og typisk "studerende". Under opholdet i gården talte de med voldtægtsmanden, men politiet mener ikke de var klar over hvad der var sket.

Politiet har allerede fået en del henvendelser, men mangler stadig at høre fra de to vidner. Derfor beder poliet de to vidner henvende sig til Fyns Politi på telefonnunmmer 114.