Lene Hansson: Undgå stress - det gør dig syg og tyk

Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:  

I stenalderen var det nødvendigt konstant at være i alarmberedskab for at overleve. Der var mange trusler, og det kunne være svært at finde føde. Vi har som dyrene udviklet evnen til at være stressede for at kunne overleve, da stress mobiliserer alle vores kræfter og fokus på enten kamp eller flugt. Når vi er stressede, går alt blod til arme og ben, for det er dem vi skal bruge i flugten eller til kampen. Vores blod cirkulerer stærkere rundt i kroppen, og blodårerne trækker sig sammen inde i kroppen for at undgå, at vi evt. forbløder, hvis vi bliver såret i en kamp. Vores åndedrag forbliver i brystet og kommer ikke ned i maven (som ved afslappet tilstand), og der kommer ikke blodforsyning til vores fordøjelse, som der er behov for.

En af de første ting jeg bemærker ved en klient, der har en dårlig fordøjelse, er at de ofte også er stressede. De ved det ikke altid selv, men når snakken falder på stress, kan de sige ja til mange fysiske stress relaterede ubalancer, så som: oppustet mave, knoldet afføring, hård mave, ondt i maven efter et måltid, dårlig nedbrydning af maden, øget mavesyre og sure opstød.

Den negative effekt af langtidsstress er:

• Immunforsvaret: Ingen produktion af hvide blodceller.
• Leveren: Udrensning affaldsstoffer nedsættes.
• Huden: Affaldsstoffer sendes ud der i stedet.
• Fordøjelsen: Ingen fordøjelse, maden bliver liggende ufordøjet i mavesækken.
• Blodet: transporteres til arme og ben

I dag kan vi stadig blive stressede, men det skyldes ikke at vi bliver jaget eller skal kæmpe med et farligt rovdyr.

Vi stresses bla. pga. økonomi, arbejdsbyrde, dårlige parforhold m.m.

Men vores krop (cellerne) kender ikke forskel, og det resulterer i sygdom, hvis vi i længere tid udsætter os selv for stress.

Korttidsstress (positiv):

Øger kroppens ydeevne og koncentration. Den er sund og medvirker til vi kan klare de op- og nedture der er i livet.

Langtidsstress (negativ):

Her bliver stress til en kronisk tilstand, som påvirker kroppen i en dårlig retning og bidrager med en masse hormonelle og cellulære ubalancer.

Fysiske årsager til stress:

• Daglige belastninger med mad, som kroppen enten ikke kan fordøje tilstrækkeligt eller tåle.
• Kaffe, cigaretter, sødemidler, sukker, alkohol, medicin er med til at forurene vores krop og belaster organer og celler.
• Konstant overarbejde.
• Dårligt arbejdsmiljø.
• Personlige indre konflikter: Familiære problemer, følelsen af utilstrækkelighed, meningsløshed, manglende opfyldelse af behov for tryghed, omsorg, social respekt, indflydelse og præstation.
• Tidligere fortrængninger som ligger i dvale i underbevidstheden.

Stress bevirker, at hjernen lukker af for energistrømmen og kommunikationen, og det stjæler energi og giver mindre overskud til selv mindre opgaver. Det kan være svært at genskabe kontrol og bruge fornuften. Er hjernen kronisk stresset over en længere periode, kan resultatet blive udbrændthed med alvorlige psykiske og fysiske problemer til følge. Man taler om ”binyretræthed” som en af de store konsekvenser ved kronisk stress. Og en af følgerne ved det, er at der kan komme ubalance i produktionen af kortisol. Det er et hormon, der blive mere aktivt ved stress (en naturlig proces), men som ved vedvarende stress går i en form for overproduktion.

Når først dette ”apparat” sættes i gang, påvirker det dannelsen af adrenalin, der virker hæmmende for glukosedeponering. Det vil sige, at blodsukkeret øges og insulinudskillelsen også øges. Desuden bliver man mere sulten og får nemt en ”sød tand” - hvilket naturligvis giver vægtproblemer. Et overskud af kortisol kan lagres omkring maven (kortison) og derfor har stressede personer altid svært ved at tabe sig,.

Oveni sætter stressspisningen i gang. Det har vist sig, at mange med stress og depression har et større sukkerforbrug end andre (trøstespisning). Årsagen er, at man bruger sukker som erstatning for lykke-hormonet serotonin (umiddelbar tilfredsstillelse) - altså en form for quickfix. Desværre er det en ond cirkel, da sukker egentlig gør det hele værre og værre og giver en afhængighed.

En yderligere konsekvens er, at bugspytkirtlen får besked på at producere mere insulin, hvilket øger risikoen for diabetes 2. Og man risikerer både et forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.

Både mænd og kvinder har ved langtidsstress og ”binyretræthed” tendens til at blive ufrugtbare – kroppen bliver ude af stand til at producere sædceller og slimhinden i livmoderen bliver for syrlig, så en graviditet ikke kan gennemføres.

Tegn på stress:

• Uro og rastløshed
• Hjertebanken
• Angst, anspændthed, søvnløshed, nervøsitet
• Dårlig fordøjelse
• Øget sult
• Træthed
• Søvnbesvær
• Manglende lyst
• Overfladisk vejrtrækning
• Spændte og ømme muskler
• Hovedpine

Læs også:   

I stenalderen var det nødvendigt konstant at være i alarmberedskab for at overleve. Der var mange trusler, og det kunne være svært at finde føde. Vi har som dyrene udviklet evnen til at være stressede for at kunne overleve, da stress mobiliserer alle vores kræfter og fokus på enten kamp eller flugt. Når vi er stressede, går alt blod til arme og ben, for det er dem vi skal bruge i flugten eller til kampen. Vores blod cirkulerer stærkere rundt i kroppen, og blodårerne trækker sig sammen inde i kroppen for at undgå, at vi evt. forbløder, hvis vi bliver såret i en kamp. Vores åndedrag forbliver i brystet og kommer ikke ned i maven (som ved afslappet tilstand), og der kommer ikke blodforsyning til vores fordøjelse, som der er behov for.

En af de første ting jeg bemærker ved en klient, der har en dårlig fordøjelse, er at de ofte også er stressede. De ved det ikke altid selv, men når snakken falder på stress, kan de sige ja til mange fysiske stress relaterede ubalancer, så som: oppustet mave, knoldet afføring, hård mave, ondt i maven efter et måltid, dårlig nedbrydning af maden, øget mavesyre og sure opstød.

Den negative effekt af langtidsstress er:

• Immunforsvaret: Ingen produktion af hvide blodceller.
• Leveren: Udrensning affaldsstoffer nedsættes.
• Huden: Affaldsstoffer sendes ud der i stedet.
• Fordøjelsen: Ingen fordøjelse, maden bliver liggende ufordøjet i mavesækken.
• Blodet: transporteres til arme og ben

I dag kan vi stadig blive stressede, men det skyldes ikke at vi bliver jaget eller skal kæmpe med et farligt rovdyr.

Vi stresses bla. pga. økonomi, arbejdsbyrde, dårlige parforhold m.m.

Men vores krop (cellerne) kender ikke forskel, og det resulterer i sygdom, hvis vi i længere tid udsætter os selv for stress.

Korttidsstress (positiv):

Øger kroppens ydeevne og koncentration. Den er sund og medvirker til vi kan klare de op- og nedture der er i livet.

Langtidsstress (negativ):

Her bliver stress til en kronisk tilstand, som påvirker kroppen i en dårlig retning og bidrager med en masse hormonelle og cellulære ubalancer.

Fysiske årsager til stress:

Daglige belastninger med mad, som kroppen enten ikke kan fordøje tilstrækkeligt eller tåle.Kaffe, cigaretter, sødemidler, sukker, alkohol, medicin er med til at forurene vores krop og belaster organer og celler.Konstant overarbejde.Dårligt arbejdsmiljø.Personlige indre konflikter: Familiære problemer, følelsen af utilstrækkelighed, meningsløshed, manglende opfyldelse af behov for tryghed, omsorg, social respekt, indflydelse og præstation.Tidligere fortrængninger som ligger i dvale i underbevidstheden.

Stress bevirker, at hjernen lukker af for energistrømmen og kommunikationen, og det stjæler energi og giver mindre overskud til selv mindre opgaver. Det kan være svært at genskabe kontrol og bruge fornuften. Er hjernen kronisk stresset over en længere periode, kan resultatet blive udbrændthed med alvorlige psykiske og fysiske problemer til følge. Man taler om ”binyretræthed” som en af de store konsekvenser ved kronisk stress. Og en af følgerne ved det, er at der kan komme ubalance i produktionen af kortisol. Det er et hormon, der blive mere aktivt ved stress (en naturlig proces), men som ved vedvarende stress går i en form for overproduktion.

Når først dette ”apparat” sættes i gang, påvirker det dannelsen af adrenalin, der virker hæmmende for glukosedeponering. Det vil sige, at blodsukkeret øges og insulinudskillelsen også øges. Desuden bliver man mere sulten og får nemt en ”sød tand” - hvilket naturligvis giver vægtproblemer. Et overskud af kortisol kan lagres omkring maven (kortison) og derfor har stressede personer altid svært ved at tabe sig,.

Oveni sætter stressspisningen i gang. Det har vist sig, at mange med stress og depression har et større sukkerforbrug end andre (trøstespisning). Årsagen er, at man bruger sukker som erstatning for lykke-hormonet serotonin (umiddelbar tilfredsstillelse) - altså en form for quickfix. Desværre er det en ond cirkel, da sukker egentlig gør det hele værre og værre og giver en afhængighed.

En yderligere konsekvens er, at bugspytkirtlen får besked på at producere mere insulin, hvilket øger risikoen for diabetes 2. Og man risikerer både et forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal.

Både mænd og kvinder har ved langtidsstress og ”binyretræthed” tendens til at blive ufrugtbare – kroppen bliver ude af stand til at producere sædceller og slimhinden i livmoderen bliver for syrlig, så en graviditet ikke kan gennemføres.

Tegn på stress:

• Uro og rastløshed
• Hjertebanken
• Angst, anspændthed, søvnløshed, nervøsitet
• Dårlig fordøjelse
• Øget sult
• Træthed
• Søvnbesvær
• Manglende lyst
• Overfladisk vejrtrækning
• Spændte og ømme muskler
• Hovedpine