Variation på din tallerken er altid godt, men nogle ting er så sunde, at du sagtens kan spise dem hver dag. Din krop vil takke dig.

YOGHURT
Yoghurt er en anden god proteinkilde. Den skaber balance i din tarmflora og giver kalk til knoglerne. Vælg en variant med begrænset sukkerindhold − ellers bliver den hurtigt meget kalorietung.SPINATSpinat er en grønsag, der i særdeleshed er værd at huske på. Det er nemlig en suveræn kilde til omega-3-fedtsyrer og folat, som nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme og knogleskørhed. Og det helt uden at overbelaste dit kalorieregnskab.

SE OGSÅ: 5 smoothies: Giv dig selv et energiboost

KARTOFLER
Rodfrugten er rig på fibre og dermed mæthed. Den indeholder C-vitamin, der gavner optagelsen af jern, og B-vitamin, som både dine celler og immunforsvar nyder godt af. Den er også en god kilde til kalium, som har betydning for hjerte og muskler.

GRØNSAGER
Grønsager er værd at spise til alle måltider, fordi at de er fulde af fibre, som mætter, holder dine tarme i gang og sørger for at bevare en god tarmflora. Og så sikrer grønsager dig en ordentlig portion af de livsvigtige vitaminer og mineraler.

ÆG
Æg er en superkilde til protein og indeholder hele 12,5 g protein pr. 100 g, og derfor mætter æg rigtig godt. Æg indeholder samtidig alle de otte aminosyrer, som du har brug for at få igennem kosten og en bred vifte af mineraler og vitaminer, der styrker og vedligeholder kroppen, som A, B, D, E og K.

ÆBLE
Et æble om dagen er ganske rigtigt sundt. Det er fyldt med gode fibre, der giver mæthed, når sulten begynder at melde sig. Æbler har også en rensende effekt på kroppen, da de indeholder pektin, som binder sig til kolesterol, toksiner og tungmetaller og øger udskillelsen af dem.

SE OGSÅ: Søde æbler på 3 måder

MANDLER
Mandler er rige på de allerbedste fedtsyrer, som mindsker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme. De indeholder fibre, som giver mæthed. Og så tager de den værste trang til søde sager. Vær varsom med mængderne, for mandler er også ret kalorierige: 18 styk svarer til 100 kalorier.

RUGBRØD
Rugbrød med masser af kerner er en rigtig god kilde til kulhydrater. Den gavner din fordøjelse, mætter og stabiliserer dit blodsukker.

Artiklen er oprindeligt publiceret på Fitliving.dk

SE OGSÅ: Så meget er 200 kalorier af 16 forskellige fødevarer

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig til mere energi

SE OGSÅ: Det sker i kroppen, når du spiser sukker