Skuespilleren Josephine Park er forelsket.

Den 28-årige skuespillerinde, Josephine Park, blev kendt for sin rolle i den populære DR-serie, ”Arvingerne”, hvor hun spiller den unge mor, Isa Varlø, der ikke magter at tage vare på sin baby, hun fik med Thomas (Jesper Christensen). Nu er Josephine sprunget ud som lesbisk. Det gør hun i et interview i næste uges ”Hendes Verden”.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Janus Friis kræver kostbar ring tilbage

Josephine fortæller, at hun allerede i en tidlig alder vidste, at det var kvinder, der tiltræk hendes opmærksomhed.

»Jeg har altid været forelsket i piger, men det var bare først, da jeg var 21 år, at jeg oplevede, at det var gengældt, og jeg var for første gang totalt ligeglad med, hvad folk sagde,« fortæller den kønne skuespillerinde i interviewet med Hendes Verden.

LÆS OGSÅ: Linda P's store bedrift: Tørlagt i tre år

Hun forklarer yderligere, at hun tidligere ikke har haft lyst til at stå offentligt frem med sin seksualitet, da hun ikke ville risikere, at seerne skulle se anderledes på hendes roller.

LÆS OGSÅ: Det lille hus på prærien: Her er børnene i dag

Det er dog alt sammen glemt nu, for den unge skuespillerinde kan slet ikke holde det inde.

»Jeg har en kæreste, men det er meget nyt, og jeg er meget forelsket. Det distraherer mig meget, men jeg er nødt til at følge med og håbe, at alt ordner sig. Men det må gerne snart falde til ro, så jeg kan blive mig selv igen,« griner en forelsket Josephine.

Artiklen er oprindeligt bragt på herognu.dk