Denise Beck er en ung operastjerne, der netop nu kan høres i det fri.

Vi har talt med den blot 28-årige sopran om, hvad der er så fascinerende ved opera, og hvor man skal starte, hvis man gerne vil opleve opera for første gang. Lige nu kan hun opleves som en del af Opera Hedeland.

Hvordan fandt du ud af, at du skulle være operasanger?

- Egentlig havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle være, da jeg færdig som student. Alle havde et eller andet de ville, og jeg var helt blank! Jeg tog et sabat-år, rejste på interrail og arbejde i en børnehave. Det havde jeg det egentlig meget godt med, men jeg fik lyst til at studere noget. Jeg søgte på MGK (Musikalsk Grundkursus, red.) og kom ind dér. Efter de tre år, det tager, søgte jeg på konservatoriet i KBH. Jeg fik en middel-karakterer og begyndte at overveje, hvad jeg så skulle lave.

LÆS OGSÅ: Ingen vidste, hvor utrygt der var i Lotus Turélls barndomshjem

- Egentlig havde jeg sparet penge op til at blive safari-guide, men så besøgte jeg en god veninde i Wien, som studerede Klassisk Sang dernede. Hun tog mig med til undervisning hver dag, og jeg faldt pladask for uddannelsen. Det var krævende, hårdt og mangfoldigt! Der var både teori og praksis - om dagen var der undervisning i teoretiske fag og sang, og om eftermiddagen/aftenen øvede man på forestillinger, som blev opført på universitetets egen scene i løbet af stude-året. Jeg søgte ind og fik en plads. Og dét med at forlade Danmark, familie, venner, sprog, kulturarv og alt - det fik mig til at klø på. Jeg knoklede løs i Wien, fik en agent og havde min debut på Volksoper fire år efter min studiestart. Sådan "fandt jeg ud af", at jeg skulle være sanger - ved at arbejde hårdt, gøre det og ved at få mulighederne for det.

Hvilken opera skal man se, hvis man aldrig har set opera før?

- Det kommer an på ens smag og alder. For børn er det en god idé at se "Tryllefløjten" af Mozart. Der er mange sange, som de fleste kender, uden at vide det, og så er det et eventyr om en prins, der befrier en prinsesse, og om prinsessens onde mor: Nattens Dronning. Sød og underholdende og god musik.

- For de voksne er det måske mere spændende med lidt kærlighed eller drama pakket ind i noget, der minder om filmmusik. Så måske "La Boheme" af Puccini? Det er en sørgelig, men sød kærlighedshistore. Og så er den ikke vildt lang. Ellers er "Carmen" af Bizet også et bud til de voksne... Der er også mange "hits" man kender, der er stort kor med og masser af drama og erotik - den er knap så sød, men har mere action og gang i den.

LÆS OGSÅ: Alberte om sin 20 år yngre kæreste: "Aldersforskellen er fuldstændig  ligegyldig"

- Generelt vil jeg råde begyndere til lige at skimme handlingen, inden man skal se en opera - så kan man sidde og nyde showet og den gode musik i stedet for at skulle prøve at forstå, hvad der bliver sunget - for det er næsten umuligt, hvis man ikke er vant til at lytte til opera. Og så husk på - det er BARE musik-teater. Det er ikke kvantefysik. Så slap af, lyt og nyd det - hvis man sidder og tror, at man skal være super intellektuel og kunne sige "noget klogt" efter forestillingen, så tror jeg bare, at man lukker for ørerne. Man behøver på ingen måde at have en ph.d. i klassisk musik for at kunne opleve opera. Det er også helt ok, hvis man ikke kan lide det. Man skal bare huske på, at det er en helt anden lyd, end den man er vant til fra P3, så det tager lidt tid at vænne sig til. Men hvis man ikke kan forholde sig til sangen, så kan man altid starte med at lytte mere til orkestret - de spiller som regel ret flot.

Hvad man får man ud af at høre opera?

- Det er jo forskelligt. Det kommer an på genren af opera, og så kommer det an på handlingen og selvfølgelig på lytteren. Nogle gange får man en god omgang gåsehud, når musikken lyder helt fantastisk og rørende, af og til får man en god tudetur, hvis det ender skidt. Ofte kan man få sig et godt grin, der findes mange komedier af f.eks. Mozart, som er hylende morsomme. Der findes også operaer, som opfordrer til eftertanke eller dem, som inviterer ind i et fabel-univers. Og så er der "de store spektakler" med kor, stort orkester, dans og tjuhej.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: Jeg får sved på panden ved tanken

Hvordan reagerer folk, når de hører, at du synger opera?

- I Tyskland spørger folk ofte ind til "hvad" og "hvor" jeg synger, hvor jeg i Danmark ofte mødes med "øh, opera, ok... cool.... hvorfor?" Jeg tror, at folk i Danmark associerer opera med "den tykke dame, der skriger" eller noget gammeldags og kedeligt. Jeg er selv gammeldags på den måde, at jeg elsker gamle film og romatik, men på den anden side er jeg også til actionfilm og sci-fi, og så er jeg sådan relativt gennemsnitlig i tøjstørrelse, så det forvirrer måske folks forventning om en "operasangerinde".

Hvad ville du arbejde med, hvis du ikke var operasanger?

- Da jeg var lille ville jeg være dyrepasser eller præst. Jeg elsker dyr, og jeg kan godt lide at være ud og få jord under neglene. Det med præst kom sig af, at jeg kendte en sød præst, og jeg ville gerne være som ham. I dag kan jeg ikke sige, hvad jeg ellers ville lave. Det er så stor en del af mit liv og min identitet nu, så jeg kan ikke forestille mig at lave andet. Men jeg ville meget gerne undervise mere - det kunne være sjovt at give noget af det videre, som jeg selv har lært, og at prøve at hjælpe andre med at nå deres drømme.



LÆS OGSÅ: Søren Østergaard: "Jeg valgte kærligheden frem for barnet"

LÆS OGSÅ: Silja Schandorff: "Det var en lettelse at holde op med at danse"

LÆS OGSÅ: Peter har været død. Når man ikke har puls, er man død

Artiklen er oprindelig bragt hos altfordamerne.dk