Som kvinde i dag kan du hurtigt føle et større eller mindre pres på dine skuldre omkring det at få børn. Nu er det ikke længere kun din mor (og måske svigermor), der kommer med stikpiller omkring, hvornår der kommer børnebørn. Nej, nu er flere politikere jævnligt ude og proklamere – direkte henvendt til dig – at du skal føde nogle børn. Studerende eller ej. Og på DR blev der tidligere på året vist det meget omtalte program, 'Knald for Danmark', hvor en række eksperter argumenterede for, hvorfor vi kvinder skal i gang med at føde nogle børn. Nu.
LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med
Men hvad er det dog med de børn. Hvorfor er der blevet en så enorm status hæftet på noget, der er så naturligt? Og hvorfor kan vi ikke få lov til at være i fred. Vi singler og kvinder i parforhold vil ærlig talt gerne selv have lov til at bestemme, hvornår vi vil have børn, og om vi overhovedet vil have nogle.
LÆS OGSÅ: "Skal vi nu skyde 2,3 børn ud i de 5 år vi studerer, eller hvad?"
Vi har sat sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, der var en af eksperterne på føromtalte 'Knald for Danmark', stævne til en snak om, hvad der sker i vores samfund med al den børnesnak og pres på måske især singlekvinder i trediverne.
Hvorfor er der så meget status i at få børn i dag?
»Kernefamilien har meget langt tilbage i tiden været det, tilværelsen har været bygget op omkring. I dag er der mange, der mener, at moderskabet og familien primært er en social konstruktion, men selvom en del af familielivet er kulturbestemt, er det at få børn og reproducere sig selv i høj grad også en naturlige ting. Derfor ser jeg også samfundets ophøjelse af det at være mor som en forlængelse af, at langt de fleste føler og oplever moderskabet som en meget naturlig del af livet. For mange også selve meninge med livet – især når du ser tilbage på livet.«
Hvis du skal gøre status over singlekulturen vs. moderskabet, hvad vil du så fremhæve?
»Singlekulturen har vundet frem, fordi den har rigtig meget at tilbyde det moderne menneske. Dér, hvor jeg ser moderskabet i dag, er i en splittele mellem et naturligt behov for at få børn og et samfund, hvor der reelt ikke er meget plads til børn, fordi karrieren og friheden er de idealer, der hyldes og "betaler "sig.«
Hvorfor bliver så mange kvinder provokeret af en kampagne-film som 'Knald for Danmark'?
»Fordi parolen de sidste tredieve – fyrre år har lydt, at kvinderne først og fremmeste skulle få sig en uddannelse, så de kunne klare sig selv og stå på egne ben og give sig selv tid til at nyde friheden, karrieren og dem selv, inden de satte børn i verden. Og det har kvinderne så gjort til fulde. Og dem, der ikke har gjort det – de unge mødre – har folk peget fingre af.«
Hvorfor er det umiddelbart et problem, hvis kvinder ikke vil have børn?
»Set fra et verdens-økologisk synspunkt, er det godt, at der ikke bliver født så mange børn i dag. Det slider hådt på kloden med så mange mennesker. Men hvis vi ser på det ud fra en vestlig kontekst og ud fra den værdikrig, som følger med uroen og terroen i verden, kan vi jo godt være bekymrede, fordi vi i vores del af verden føder langt færre børn, end de gør i de fattige lande og i de lande, som har nogle helt andre værdier og frihedsgrader end os.«
Hvorfor er det et problem, at kvinder venter med at få børn?
»En overlæge på Rigshospitalet var for nyligt ude og sige, at vores samfund nu var nødt til at sætte fokus på det her, da han oplevede så mange ulykkelige kvinder i slut trediverne og ældre sidde i hans klinik uden at være i stand til at få de børn, de havde drømt om. En del kvinder får heller ikke barn nummer 3 eller 4, selvom det egentlig var drømmen. Og det skyldes blandt andet – som nyere forskning har vist - at hvis du statistisk set skal være sikker på at få to børn, skal du senest gå i gang, når du er 27 år.«
Forklar, hvad du mener med, at kvinder har et fysisk behov for at få børn.
»Der ER status forbundet med at få børn, men det handler også om, at det er en kulturel tradition at få dem. Og ja, mange kvinder oplever en stærk fysisk længsel i kroppen efter at få børn. Det er en trang, der opstår, og rigtig mange kvinder, der ender med at få et donorbarn, beskriver netop denne trang. Det handler lidt om følelser over for rationalitet, hvor samfundet er blevet meget rationelt og effektivt. Kvinder få point for at være effektive og målrettede og have success med deres job og træning. Mens børn jo mest af alt er en følelsladet ting, som besværliggør såvel karriere, som træning og frihed.«
Så du mener ikke, at vi som kvinder kan gå ind og rationalisere omkring vores trang til at få børn, men at den følelse er en iboende del af os?
»Samfundskulturen tager I høj grad afsæt i, hvad der er det mest naturlige for os, ligesom at kultur for 80-årige tager afsæt i, at de ikke er særligt mobile. Kulturen omkring de 20-50-årige tager udgangspunkt i, at mænd gerne vil parre sig, og kvinder gerne vil have børn. Og det kan vi jo godt lade som om ikke eksisterer, men faktum er, at mænd som bekendt meget gerne vil have sex om de vil stifte familie eller ej. Det er en stærk fysisk trang hos dem. Selvfølgelig er der kvinder, der ikke oplever en trang til at blive mor, men om det så er fordi, de ikke er i kontakt med deres følelser eller genetisk mangler noget, ved jeg ikke. Og det skal også respekteres, hvis en kvinde ikke vil have børn, og det er samfundet heldigvis meget bedre til i dag end tidligere.«
Hvad synes du, er det mest interessante ved debatten om singleliv vs. moderskab?
»Det er elementet omkring, hvad meningen med livet er. Selvom så mange i dag bruger det meste af deres tid og kræfter på at tjene penge til forbrug, så ved de fleste godt, at den lykke, der følger med at få børn, og det at være en del af det fællesskab en familie er, for alvor er der, meningen er. Men med den måde samfundet og politikerne har prioriteret de seneste år, har man underkendt, hvad det er, der gør mennesker lykkelige og skal fungere som fundament for det hele, nemlig familien. Famililivet har ikke fået meget fokus i en tid, der hylder individet og den personlige frihed.«
LÆS OGSÅ: 6 grunde til at forventningens glæde ved juletid er bittersød
Kan singler ikke være lykkelige?
»Selvfølgelig er der lykkelige og velfungerende singler, men statistisk set er det henover livet tydeligt, at folk, der lever i velfungerende familier, klarer sig bedre både socialt og på arbejdmarkedet, end dem, der bor alene. For den lykkelige og fede singlekultur, vi ser portrætteret – for eksempel i 'Sex And The City' -, hvor singler er stærke og høster en masse gevinster af friheden, er jo langt fra livet for de fleste singler. Mange singler er ensomme mennesker med knappe ressoucer og ingen at dele sorger og glæder med. Men dem hører vi sjældet så meget om. Sandsynligheden for, at du ender som ensom, marginaliseret, kriminel og alkoholiker er langt større, hvis du bor alene, end hvis du er en del af en familie.«
Men hvorfor er der stadig så mange, der føler, de skal blande sig i, om en kvinde vil have børn?
»Fordi det at få børn er det rigtige for langt de fleste. Dem, der ikke kan forstå, hvorfor kvinder ikke får børn, er ofte også dem, der tænker traditionelt. Og dem er der stadig rigtig mange af. De ser verden som et mønster, hvor du får en uddannelse, får børn og lever i en familie resten af dit liv. Vores forbrugssamfund lægger sig tæt op af den model, fordi det er den model, de fleste lever efter. Så det bliver også den model, vores samfund er indrettet efter, da det ville være for dyrt og besværligt for eksempel ved spørgeundersøgelser at skulle lave fyrre forskellige skemaer. Derfor bliver singler også lidt fornærmede nogle gange. Men det er kun en tredjedel af danskerne over 18, der bor alene, så enlige udgør stadig et mindretal.«
Burde det ikke stadig være en privat sag, om man har lyst til at få børn, og hvornår man vil have dem?
»Problematikken handler om, at folk gerne vil have, at det er en privat sag, når de kan klare sig selv. Men når de så skal have en fertilitetsbehandling eller skal føde deres barn på hospitalet, så er det ikke en privat sag længere, da det jo er samfundet, der skal betale. Og det er dyrt, når en kvinde for eksempel skal have et kejsersnit i stedet for en normal fødsel, fordi hun er gammel, når hun skal føde, og der derfor er meget større sandsynlighed for komplikationer.«
Hvad med de unge mænd – de gider jo heller ikke have børn, gør de?
»Der er en tendens til, at mænd helst vil vente med at få børn. De vil gerne være frie længere, og udskyde forpligtelserne. Det betyder, at kvinderne også venter. Problemet er her, at unge mennesker i dag i høj grad kun socialiserer med jævnaldrende. Men piger bliver tidligere kønsmodne end de jævnaldrende drenge. Så noget, der kunne have betydning, ville være, hvis kvinder i højere grad tog de mænd, der var fire-fem år ældre.«
Hvad synes du om, at samfundet markedsfører "den rigtige" kvinde som én, der er mor?
»Jeg synes, samfundet skal passe meget på med at sige, hvad der er den rigtig og forkerte måde at leve på. Folk må selv bestemme, om de vil have børn eller ej. Men samtidig handler samfundet også rigtig meget om fællesskab, og derfor er der grænser for, hvor mange særhensyn, der kan tages til enkelte grupper. Men hvis samfundet kræver, at vi som kvinder skal have flere børn tidligere og skal være gode forældre, er det også vigtigt, at der bliver sørget for, at rammerne er i orden.«
Læs mere om Birthe Linddal på Fremtidsforskeren.dk.
LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting du skal være forberedt på
LÆS OGSÅ: Børn og karriere: Den store kabale
LÆS OGSÅ: Rikke fik barn med sæddonor: "Alle der får børn er egoister"
Artiklen er oprindeligt bragt i Eurwoman.
