Mænd har heller ikke altid lyst. Det fortæller Søren Holmberg, der netop har medvirket i programmet ’Mænd med hovedpine’ på DR2 om mænds manglende sexlyst. Her fortæller han sin historie.
Jeg oplever indimellem at mangle lyst til sex. Noget af det, der gør at jeg kan miste lysten til sex, kan være livets ulidelige tristesse, hvor jeg føler, at jeg kører i det her hamsterhjul med job, børn, pligter og regninger, der skal betales. Som jeg skrev i Politiken for nylig: "Kære Corydon. Din konkurrencestat kvæler min potens."
LÆS OGSÅ: Hvor meget sex er nok for at få et lykkeligt parforhold?
Hvordan vi end vender og drejer det, så er sex også en præstation. Det er noget, jeg skal tage sig sammen til. For selvom jeg har lyst, er det også noget, der kræver en rimelig mængde energi. Og hvis jeg er blevet pisket rundt i konkurrencestaten hele dagen og har skullet præstere at leve op til arbejdsmarkedets krav, den perfekte familie på Facebook osv., så er jeg sgu egentlig træt af at præstere, når jeg rammer hovedpuden.
LÆS OGSÅ: Simon blev skilt som 26-årig: "Da ordene først falder på plads, vælter alt sammen: Drømmene, troen, håbet og kærligheden."
Jeg er ret sikker på, at samfundets syn på mænds sexlyst spiller en vigtig rolle. Rollerne mand og kvinde imellem er blevet mere flydende, og manden har påtaget sig en større rolle i hjemmet og over for børnene, hvor kvinden har indtaget en større plads på arbejdsmarkedet. På den måde kan man sige, at der er flere mænd i dag, der kan få "hovedpine", da opgaverne i hjemmet nu også tilfalder ham. Ligestillingen er også nået ind i soveværelset, med undtagelse af, at det stadig forventes, at manden altid kan og har lyst til sex.
Når den kvindelige seksualrolle har fået lov til at udvikle sig så voldsomt, som den har, gennem de seneste 100 år, så er det lidt ærgerligt, at mænds seksuelle rolle ikke har fået lov til at udvikle sig synderligt. Vi bliver stadig holdt fast i rollen som det permanent liderlige handyr. Det hænger ret dårligt sammen med virkeligheden, vi lever i, i dag. Jeg kan desværre ikke spørge min afdøde morfar, hvordan han havde det med sit seksualliv, men jeg tror bestemt, at der altid har været et udsving i mænds sekslyst. Den er jo ikke en konstant. Den varierer.
Jeg kan sagtens føle mig presset af at skulle leve op til nogle bestemte forventninger til manden i soveværelset. For jeg har da også hørt den der med; "Jamen du er jo mand, du har da altid lyst", som bunder i en total uforståenhed over, at jeg også skulle kunne mangle lyst til sex.
Ligesom mange kvinder har oplevet det, har jeg også erfaret, hvordan min lyst til sex kan dale, når jeg har været i et fast parforhold i længere tid. Vi skal lige huske på i det her pornofiserede samfund, at sex hver onsdag også er helt fint og rigeligt. Jeg har selv skullet lære at hvile i mig selv med den mængde sex, jeg nu engang har lyst til, i stedet for at slå mig selv i hovedet. Jeg kan ikke leve op til 'Fifty Shades of Grey' og endeløse sprøjteorgasmer. For så bliver sex en præstation og en konkurrence, jeg lægger på mig selv, som kan være meget svær at indfri. For hvem kan lige overskue det? Det er totalt dræbende for min lyst, hvis jeg føler mig jagtet rundt af forventninger og krav. Min lyst svinger op og ned, og hvis sex skal være godt og give noget til min partner og jeg, så skal det være det ultimativt frivillige møde, der ikke er givet en helt masse kompromisser på forhånd, men hvor vi netop rammer hinanden, når vi begge har lyst.
I længere parforhold har jeg oplevet at komme lidt ud af synk, hvor den ene måske kun har lyst om morgenen og den anden kun om eftermiddagen. Så er det sådan i en periode, og så har jeg taget det stille og roligt med det.
Selvfølgelig kan mænd godt klare sig uden sex. 40% af den voksne befolkning bor alene i dag, og det er jo som regel ensbetydende med, at man ikke får regelmæssig sex, så det kan jo lade sig gøre. Vi mænd bliver ikke skingrende sindssyge massemordere af ikke at få noget på den dumme hele tiden.
Jeg mangler noget bevismateriale for, at mænd skulle have større sexlyst end kvinder. Det er en samfundsskabt konstruktion, ligesom meget andet, vi lever med. Ligesom at piger er mere til lyserød end drenge. Det er noget vi har fundet på; det er vokset frem som en social konstruktion.
Første gang, jeg oplevede en længere sammenhængende periode, hvor jeg ikke havde lyst til sex, var i slut-tyverne. I starten spurgte jeg mig selv, om jeg egentlig gik og havde det godt, og jeg overvejede, hvad jeg skulle gøre ved det. Men så fik jeg ræsonneret mig frem til, at det jo bare var sådan, det var. Lidt ligesom at jeg, efter jeg er blevet tredive, har fået ølvom, men er for doven til at motionere. Hvis jeg ikke magter at tage mig sammen omkring det, så er det nok heller ikke et større problem. Jeg måtte også erkende, at jeg ikke er helt ung mere – og derfor indså jeg også, at der var et mismatch imellem, hvordan jeg så mig selv, og hvad der rent faktisk tonede frem, når jeg trådte hen foran spejlet.
Min til tider manglende sexlyst er ikke noget, jeg har diskuteret så meget med mine venner, men jeg tror, der ville blive pænt stille i lokalet, hvis jeg sagde: "Nåh drenge, nu skal vi tale om vores manglende sexlyst."
Jeg vil være med til at bryde tabuet ned og få mænd til at være ærlige omkring manglende sexlyst, for jeg er træt af, at vi som mænd ligger under for de her stereotyper. Hvis vi kunne få aflivet nogle af alle de stereotyper – der også er for kvinder – kunne vi få mere rum til at finde ud af, hvem vi hver især egentlig er. Ingen af mine mandlige venner har sagt, at det var for åndssvagt eller, "du ødelægger det for os andre", da jeg var med i programmet på DR2 (om mænds manglende sexlyst, red.). Men jeg har fået meget positiv feed back fra mænd, der har set programmet, som har sagt; "Hvor er det fedt, at I bryder med det her tabu. Jeg har det på præcis samme måde." Så programmet har klart ramt ned i et tabu.
Mænd har ikke sex på hjernen. Den opfattelse stammer tilbage fra det patriarkalske samfund, hvor manden var overhovedet, førerhunden, alfahannen og kaptajnen på skibet. Helt tilbage fra den bibelske historie, bliver der talt om mandens ægteskabelige ret, og i nyere tid er det Jørgen Leth, der siger: "Jeg tager kokkens datter, når jeg har lyst." Det er en samfundsskabt myte, der er forholdsvis sejlivet at afskaffe. I mange år havde man en opfattelse af, at kvinder da ikke kunne nyde sex, og hvis kvinder havde en orgasme, blev det behandlet som en sygdom. Dét har også taget lang tid at ændre.
Da jeg var yngre, havde jeg mere lyst til sex. Fra jeg kom i puberteten til i start tyverne, fes hormonerne rundt i min krop med meget stor hast. Der var ikke længere sammenhængende perioder, hvor jeg ikke havde lyst til sex, men selvfølgelig var der dage, hvor jeg ikke havde lyst. Jeg har oplevet at afvise en pige, fordi jeg ikke havde lyst til sex. Men det blev aldrig modtaget som et problem.
Efter jeg er blevet ældre, er den seksuelle oplevelse trådt lidt i baggrunden og blevet sidestillet med den almindelige intimitet i parforholdet – nærhed, hvor man bare sidder og holder i hånd, mens man drikker et glas rødvin og ser Barnaby lørdag aften. Det behøver ikke være mere voldsomt end det.
Jeg er far til to drenge, og det har fået mig til at tænke en del over mandens rolle i samfundet som helhed. Og der er sindssygt mange tabuer og forventninger, der kan gøre det utrolig svært for drenge at skulle definere sig selv, når de bliver voksne mænd. Hvordan skal det dog ende, når vi taler om flittige piger og tolvtals-piger, der stormer ind på universiteterne, samtidig med, at vi taler om tabermænd, udkantsmænd og underbuksemænd? Så får jeg det sådan lidt; skulle vi nu ikke komme op af skyttegravene og ned fra træerne og tale ordentligt om det her, så vi ikke får overbragt dén slags stereotyper til vores børn?
Det smukke ved mennesket er dets mangfoldighed i al sin flora. Jeg savner lidt, at der er plads til flere mande- og kvindetyper, i stedet for at det hele blive så ensrettet, at hvis ikke du har gået til babysvømning, og hvis ikke du går direkte fra gymnasiet over på universitetet, så er du dømt bagud. Jeg er ikke sikker på, at det er særlig sundt, at vi omgiver os med så mange forventninger, der kan give os præstationsangst. Hvorfor skal vi have sådan en dårlig-samvittigheds-kultur? Det er der da ingen, der får det godt af. Jeg er så træt af den tendens på avisernes debatsider, hvor kvindelige og mandlige kønsdebattører slår hinanden i hovedet så meget som muligt. Det er for åndssvagt.
LÆS OGSÅ: 19 grunde til, at det er fantastisk at være mor
LÆS OGSÅ: Her er de 11 sprødeste fædre på Instagram
LÆS OGSÅ: 9 ting, der afgør, om du er klar til at flytte sammen med kæresten
Artiklen er oprindeligt publiceret på www.eurowoman.dk.
