Belønning handler om afmagt fra forældrenes side ifølge vores eksperter.

Har du også lovet dit barn udsigter til vingummibamser eller nyt legetøj, hvis det tog sine sko på NU? Eller har du ligefrem sat smileys ind i et skema, hver gang dit barn har været glad om morgenen? Ifølge eksperter er det et skråplan, du gør klogt i at stoppe lige nu. For det er ikke godt for dit barn, tværtimod, og så er det et tegn på, at du har alt for travlt og handler ud af afmagt.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

»Hvis du belønner dit barn for helt almindelige hverdagsting som at tage sko på eller bære sin tallerken ud fra bordet, gør du dit barn til lønarbejder i dets egen familie. Og det er i strid med det ønske, de fleste forældre har, om, at børnene bidrager til fællesskabet som en naturlighed og ikke fordi, de får penge for det. Det, vi vil opleve ved at belønne vores børn på denne måde, er, at når vi tilfældigt spørger dem, om de vil gå ud med skraldet, så svarer de: Hvad får jeg for det? Det bliver altså svært at få dem til at hjælpe til overhovedet uden en belønning. Så de fleste forældre får sat gang i nogle ting, som egentlig slet ikke munder ud i det, de ønskede med deres opdragelse«, siger familieterapeut Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Psykolog Dan Svarre er bestemt heller ikke begejstret for den belønningstendens, han ser blandt især travle børnefamilier. Og han tager konsekvenserne skridtet videre.

»Ved at bruge belønning for noget, der er selvfølgeligt, appellerer du til at udvikle en form for korruption i dit barn. Dit barn vil blive korrupt i sin tankegang og væremåde. Hvis du absolut skal belønne noget, skal du belønne det ekstraordinære og ikke det selvfølgelige. Med tiden at tage sit tøj på selv, at binde sit snørebånd, at spise sin mad, at gå på toilettet, at rydde op efter sig og at bidrage med andre ting i den almindelige husholdning er en selvfølgelighed. Det at have opgaver og at deltage i et fællesskab og bidrage er en pligt og en nødvendighed, der skal være en del af hele opdragelsen. At være en del af et fællesskab er et gode, en forpligtelse og en nødvendighed som menneske«, siger han.

Nedbryder fællesskabstanken
Dan Svarre mener faktisk, at vi nedbryder fællesskabstanken ved at belønne vores børn, så de tror, at der venter chokolade i den anden ende, når skraldeposen er båret ud. Og det er helt forkert.

»Når udgangspræmissen er, at man agerer korrupt eller opfordrer til noget-for-noget-mentaliteten, ender det galt. For det ender med, at vi kompromitterer de basale regler for deltagelse i fællesskabet. Det at være menneske er dybt forbundet med at være et betydningsfuldt, bidragende medlem af fællesskabet. Barnet skal lære, at det er en selvfølge, at man byder ind med det, man nu kan, på det niveau, man er. Forældrenes opgave er at finde ud af, hvordan det her lille menneske kan bidrage til fællesskabet som en selvfølgelighed. Og barnet vil ikke gøre det som en selvfølgelighed, hvis det at bidrage til fællesskabet kræver en gave i den anden ende«, siger Dan Svarre.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at dele

Fie Hørby anser det at for eksempel belønne dit barn for dets gode humør om morgenen for at være den værste form for belønning.

»Hvis du belønner dit barn for at være glad om morgenen i stedet for at være ked af det, lærer du dit barn, at det kun er en del af barnet, du gider at have med at gøre. Når dit barn er ked af det eller træt, interesserer du dig ikke for det. På den måde får barnet ikke hjælp til at håndtere de svære følelser eller hjælp til at håndtere grunden til, at det ikke har lyst til at skulle ud af døren. Med andre ord giver du ikke dit barn plads til at være den, det er. Blandt andet derfor kan voksne have meget svært ved at være svage og sårbare, fordi vi har lært som børn, at vores forældre ikke kunne lide os, når vi var “umulige”. Kærligheden rakte simpelthen ikke derhen«, siger Fie Hørby.

Belønning for at overskride grænser
Og så har Fie Hørby lagt mærke til en kedelig tendens, hvor forældre hylder og belønner deres børn for at overskride egne grænser, for eksempel ved at love is, hvis dit barn prøver en forlystelse i Tivoli, det ellers ikke havde lyst til.

»Vi honorerer med andre ord vores børn for at overskride deres grænser. Det kan være nyttigt for os forældre på den korte bane. Men på den lange bane tager dit barn denne læring med sig, og som ung og voksen bliver det lettere at blive manipuleret til at gå over sine grænser som eksempelvis at gå med til mere, end man vil i forhold til en kæreste eller en arbejdsplads«, siger Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: “Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv”

Dan Svarre kaldet det “et udtryk for magtesløshed, når forældre belønner deres børn”. Og han pointerer, at forældre, der er magtesløse, gør deres børn utrygge. For forældrene er af gode grunde nødt til at give deres børn vished om, at de har mere styr på verden, end deres børn af gode grunde kan have. Dan Svarre vil hellere gå over i modsatte grøft, når det kommer til belønning.

»Jeg ville nærmere lade mit barn vide, at hvis det ikke deltager, kan det koste privilegier. Ikke for at straffe mit barn, men for at vise det, at der er naturlige konsekvenser. Og det skal du lære dit barn med indsigt og ro i stedet for at handle ud af desperation og afmagt. Du skal udvikle dit lederskab, og det indebærer at kunne håndtere interesse- og behovskonflikter«, siger han.

Men er det aldrig okay at belønne sit barn med slik og gaver, når man synes, at det har gjort noget godt? Jo, det er det.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

»Når dit barn virkelig har anstrengt sig for at tillære sig noget ekstraordinært i forhold til dets alder eller udviklingstrin, kan det være okay at belønne det. Men selv dér, ville jeg være forsigtig. Ligesom at peber i maden er et krydderi, men ikke noget, du kan leve af. Belønning skal forbindes med noget ekstraordinært og være et krydderi«, siger Dan Svarre.

Fie Hørby supplerer:

»I udgangspunktet skal du ikke give dit barn ting for at få det til at gøre, som du siger. Selvfølgelig må du gerne give dit barn en gave, hvis I for eksempel har været ved tandlægen, og du siger: “Jeg ved, du er bange for at skulle til tandlæge, og det kræver en masse mod af dig. Lad os gå ud og købe en gave til dig bagefter som plaster på såret”. Men det skal høre til sjældenhederne – og det gør det bare ikke i vores samfund i dag«, siger hun.

Vil gerne være selvstændig
For barnet handler det ifølge Dan Svarre om at blive set af forældrene og blive accepteret. Dét er nemlig den bedste belønning i sig selv.

»Det er rigeligt at belønne dit barn ved mundtligt at anerkende det og vise det din glæde: “Hvor er jeg glad og stolt over at se, hvordan du på en stille og roligt måde har forklaret din lillesøster, hvordan man spiller krocket«, siger han.

Og så er det i det hele taget en stor fejl fra forældrenes side at tro, at et barn for eksempel kun gider binde sine sko, hvis det får en belønning for det.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

»Vi glemmer, at børns største ønske er at blive selvstændige og klare sig selv. Og så skal vi huske at se på det store billede, hvornår dit barn ikke selv vil tage sko på om morgenen, er det måske fordi, dit barn forbinder det at tage sko på med at tage afsked med dig og skulle i institution otte timer. Eller også skyldes det, at det tempo og den stress, der er om morgenen, gør, at barnet ikke har lyst til at samarbejde«, siger Fie Hørby.

Men hvorfor belønner vi overhovedet vores børn, når vi i langt de fleste tilfælde godt er klar over, at det er et skråplan?

»Det siger noget om, at vi er blevet et præstationssamfund. Vi går mere op i, hvad folk kan, fremfor hvem de er. Vi er mere optagede af, at børn gør, hvad der bliver sagt, end at de egentlig har det godt. Og det siger noget om, at vi som forældre er pressede og stressede og derfor tænker på den korte bane, i stedet for de langsigtede konsekvenser af den måde vi agerer på. Det kommer til at handle om, “at jeg skal simpelthen have ham til at tage sko på nu«, slutter Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke