Lad ikke julevinen give dig stress. Her får du BTs vinekspert Tim Vollerslevs gode råd, så du får succes med vinen til julemiddagen.

Lad ikke julevinen give dig stress. Køb den i god tid og forbered den, f.eks. ved at trække vinen op enten dagen før eller juleaftens formiddag.

Vend korkproppen og sæt den halvt tilbage i flasken, som derefter opbevares koldt men frostfrit. Det kan f.eks. være i soveværelsets vindueskarm, som ofte er hjemmets koldeste sted.De hvide og de søde vine kan det være en god ide at køle ned på altanen eller på verandaen – forudsat selvfølgelig, at der ikke er frost i luften. Dæk flaskerne med et klæde, f.eks. et viskestykke, som beskytter mod evt. sol.

Det, at man åbner flaskerne mange timer før middagen, betyder ikke, at vinen dermed bliver iltet. Det gøres først umiddelbart inden serveringen, hvor vinen hældes på en karaffel eller op i en ren kande.

Har man en karaffel, kan vinen serveres i den. Ellers kan man blot hælde vinen tilbage i flasken. Bare det, at vinen har været omhældt, gør, at vinen iltes, og specielt de unge rødvine bliver blødere og lukker op for duft og smag.

De kraftige røde vine, som ofte serveres til julemiddagen, smager bedst kølige – ca. 15-18 grader. Sæt derfor gerne den kølige vin på bordet, umiddelbart før den skal drikkes.

Temperaturen stiger

Mange mennesker og levende lys i stuen betyder, at vinens temperatur hurtigt stiger, hvilket kan gøre den gløgg-agtig og ikke så behagelig at drikke.

Som velkomstdrink - eller til en eventuel forret - vil der ofte blive serveret en hvidvin. Som med rødvinen må den – pga. den varme stue - godt serveres ekstra køligt – omkring otte grader.

Risalamande er den traditionelle dessert i mange hjem, og til den bør der serveres kold kirsebærvin eller anden sød vin.

Et lille tip: Hæld evt. en lille smule kirsebærvin i kirsebærsovsen, inden den varmes op før servering. Vær ikke nervøs, hvis også børnene skal spise den. Alkoholen fordamper nemlig under opvarmningen. Men kirsebærvinen tilfører sovsen nogle ekstra smagsnuancer.

Og husk, at vand er til tørst og vin til glæde. Sæt derfor rigeligt med koldt vand på bordet, så man ikke udelukkende drikker vin. Mange af de vine, som passer godt til dansk julemad, er rige på alkohol og bør nydes med måde.

Skulle der være vinrester tilbage fra juleaften, så sæt prop i flaskerne og opbevar dem i køleskabet. De unge vine holder sig glimrende på køl i resten af juledagene.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.