Lørdag ruller årets danske Melodi Grand Prix over skærmen. I den anledning har BT samlet nogle af de mest markante skandalesager fra årene, der er gået. Husker du for eksempel Dr. Død og Tandfeen? Og hvad med Basims 'flag-sag'?
Det burde være så fredeligt. En række mere eller mindre vellykkede popsange, der konkurrerer om at vinde årets Melodi Grand Prix. Alligevel er den traditionsrige sangdyst år efter år omgivet ramt af større eller mindre skandaler, der dog sjældent er sådan rigtig alvorlige.
Det lidt for lange kys
Det er blevet en fortælling, der er gået over i Melodi Grand Prix-historien. Da den allerførste udgave af det populære underholdningsprogram blev sendt i 1957, Birthe Wilke og Gustav Winckler med ’Skibet skal sejle i nat’. Ved slutningen af sangen, kyssede de to hinanden farvel i hele 11 sekunder.
Det kostede Danmark sejren, mener mange, der hævder, at de katolske lande var blevet forargede over det lange kys, der oven i købet fandt sted mellem et par, der ikke var gift.
»Det var en anden tid, og kyssene forargede. Jeg tror, det havde en betydning, og jeg kunne også mærke det på reaktionerne,« har Birthe Wilke fortalt i bogen 'Dansk Melodi Grand Prix: De største øjeblikke’.
Jørgen de Mylius, der har været vært for Melodi Grand Prix 11 gange, mener dog, at historien er lidt overdrevet. Tidligere har hanb fortalt BT:
»Det var mest end vandrehistorie, der blev overdrevet efterfølgende. Tv-seerne så slet ikke, hvor langt kysset var, det var kun folk i salen,« fortalte han.
Hitsangen røg i svinget
Første gang en dansk sang blev diskvalificeret fra Melodi Grand Prix, var i 1962. Det var den populære sangerinde Gitte Hænning og sangen ’Jeg snakker med mig selv’.
»Det var noget med, at nogen havde hørt sangen nynnet i Radiohusets kantine. Det var jo helt fjollet, men det var nogle andre regler dengang,« har Jørgen de Mylius tidligere fortalt.
Som plaster på såret fik Hænning dog lov til optræde med sangen under programmet, og sangen blev efterfølgende et stort hit.
Underholdningschefen, der var for fin til Grand Prix
En sand skandale var det imidlertid ifølge Grand Prix-aficionados, at Danmark helt meldte sig ud af sangkonkurrencen fra 1966 til 1978 - ifølge historien på grund af en underholdningschef i DR, der ikke var fan af folkefesten.
Da Danmark gik rim-amok
I 2000 vandt Brødrene Olsen det internationale Melodi Grand Prix med ’Smuk som et stjerneskud’. Derfor var Danmark værter for showet året efter, hvor Natasja Crone og Søren Pilmark var værter. Alle sejl var sat til. Crone havde fået syet intet mindre end tre kjoler af den populære designer Isabell Kristensen, og budgettet for showet var det hidtil største.
Men så besluttede værtsduoen sig for at rime sig gennem aftenen, hvilket fik BBC-kommentatoren Terry Wogan til at døbe dem Dr. Død og Tandfeen.
Youtube kostede grandprix-pladsen
Det sker ellers ikke så tit, men i 2012 måtte Valen:tine se sig diskvalificeret fra årets Melodi Grand Prix, fordi det viste sig, at sangen 'Nowhere' havde været tilgængelig på Youtube.
Ifølge EBUs regler må sangene til Melodi Grand Prix nemlig ikke offentliggøres før 1. september året inden sangkonkurrencen, og derfor måtte 23-årige Tine Lyngaard og hendes sang blive hjemme fra folkefesten.
»Jeg synes, det er en hård straf for så lille en forseelse. Men EBUs regler er helt klare: En sang må ikke have været offentliggjort på nogen måder,« udtalte DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme.
Skandale-sangeren Emmelie
Hun var indbegrebet af sødme, da hun optrådte barfodet med sangen 'Only Teardrops' i 2013. Men Emmelie de Forests deltagelse var faktisk temmelig skandalefyldt.
Først fortalte Emmelie nemlig, at dronning Victoria af England var hendes tipoldemor, men den historie blev senere trukket i land.
Siden tiltrak hun sig igen uønsket opmærksomhed, da det viste sig, at hun ved en fejl var kommet til vælge en nazi-uniform til sine fløjtespillere på scenen.
»Det var simpelthen så frygteligt, men vi syntes jo bare, de var flotte. Vi havde slet ikke skænket det en tanke,« fortalte hun senere til BT.
Ingen af de to sager fik dog nogen betydning. Emmelie vandt først det danske og siden det internationale grandprix med sin sang.
Basim og 'flag-gate'
Da Basim stillede op med sangen 'Cliché Lovesong' i 2014, pyntede et stort Dannebrogsflag scenen i baggrunden.
Men valget af udsmykning fik konkurrenten Bryan Rice helt op i det røde felt. Han kaldte flaget for 'usmageligt', og siden viste det sig også, at brugen af flaget stred mod European Broadcasting Unions regler.
Kontroversen om flaget nåede helt til top - Danmarks daværende statsminister kom på banen og foreslog den uheldige sanger at bruge et EU-flag.
Formand blev fyret
Under et interview med MetroXpress i 2016 fortalte formanden for den danske Melodi Grand Prix-fanklub om sine favoritter blandt de ti sange, inden showet løb af stablen, Det var blandt andet sangerinden Simone og duoen Muri & Mario, der havde fået Johann Sørensen til at spidse ører.
Men man må ikke komme med sin uforbeholdne mening om kandidaterne, når man er medlem af DRs eksperjury, der i sidste ende er med til at bestemme, hvem der skal repræsentere Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix.
Og det var Johann Sørensen.
Formanden beklagede dybt og mente, at han var blevet fejlciteret. Men den gik ikke, og han måtte forlade sin eksklusive plads i juryen.
Undgik med nød og næppe en diskvalificering
I 2016 komen af årets sange i modvind allerede inden, den var blevet spillet ved det danske Melodi Grand Prix.
Vinderen af det danske og det internationale Melodi Grand Prix i 2013, Emmelie de Forest, havde nemlig flere gange offentligt optrådt med sangen ’Never Alone’, som hun har skrevet sammen med Rune Westberg og MoZella, men som dansk-australske Anja Nissen senere skulle synge under det danske grandprix.
Ifølge EBU må en sang som udgangspunkt hverken have været udgivet eller spillet offentligt inden 1. september 2015, hvis den skal have lov at medvirke i den internationale konkurrence i Stockholm til maj. Men øverste chef hos EBU valgte altså til sidst at benåde sangen.
