Kendte og kongelige valfartede lørdag aften til Reftshaleøen i København for at overvære Det Internationale melodi Grand Prix.

De var alle inviteret af Danmarks Radio og EBU, og havde modtaget særlige VIP-billetter til den store grand prix-fest, der må anses for at være en af de største kulturbegivenheder i Danmark i mange, mange år.

Blandt de mange gæster var derfor også Danmarks radikale kulturminister Marianne Jelved. Hun fortalte, at hun glædede sig til at opleve festen. Men samtidig erkendte hun også, at hun egentlig kun var mødt op i mangel på bedre. En anden invitation kunne sagtens have udløst nej til grandprixet, afslører hun.

kendte

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun er en inkarneret grand prix-fan, svarede hun:

- Nej, hvis jeg har haft mulighed for, så har jeg fulgt med. Men jeg har ikke reserveret aftenen, så hvis jeg skulle blive inviteret til noget andet, så er det ikke sikkert, at jeg havde valgt grandprixet, for jeg er ikke total hysterisk omkring det, svarede hun.

Inden showet var hun derfor heller ikke helt sikker på, hvem hun skulle holde med. 

- Hvis jeg skal holde med nogen nu, så vil jeg selvfølgelig holde med Basim. Men jeg vil gerne høre dem alle sammen, og den der berører mig mest, den holder jeg med, fortalte hun. 

1. Østrig (290 point)