Intet Melodi Grand Prix uden skandaler. 2013-versionen af den europæiske sangfest finder sted i Malmø om to måneder. Men luften fyger allerede med de obligatoriske beskyldninger om plagiat. Med meget mere. 

RUSLAND


Senest beskyldes det russiske bidrag for at være en kopi. Sangerinden Dina Garipovas 'What If' beskyldes for at lyde fuldstændig som Hear'says 'Carried Away'. Hear'say var et kortlivet band med rødder i den engelske version af 'Popstars' tilbage i 2000/01.

Efter skriverier på grandprix-fansitet Oikotimes har den russiske presse og ikke mindst russiske bloggere kastet sig over Garipovas sang. For så vidt man accepterer 'What If' som nyskrevet, er den skrevet af svenskerne Gabriel Alaresom og Joachim Bornbergom i samarbejde med den russiske guitarist Leonid Gutkin. Dinas mentor, en radiomand ved navn Gradski Alexander forsvarer melodien. Den overholder reglerne, siger han.

Døm selv

SE VIDEO: Hear'say - 'Carried Away' (åbner i et nyt vindue)

SE VIDEO: Dina Garipova - 'What If' (åbner i et nyt vindue)

  1. TYSKLAND

Cascadas sanger Natalie Horler. Årets tyske bidrag kaldes en kopi af sidste års vinder 'Euphoria'. EPA/JULIAN STRATENSCHULTE
Cascadas sanger Natalie Horler. Årets tyske bidrag kaldes en kopi af sidste års vinder 'Euphoria'. EPA/JULIAN STRATENSCHULTE Foto: JULIAN STRATENSCHULTE
Vis mere


Cascadas tyske bidrag 'Glorius' beskyldes for at være en kopi af sidste års vinder, svenske Loreens 'Euphoria'. Det har bragt tyskerne i oprør. Selv medier, der ellers ikke kunne drømme om at beskæftige sig med den melodikonkurrencen, skriver om sagen. Der Spiegel har hyret fonetikeren Tina John. Hendes dom er ... næsten klar: 'Glorius' er en kopi af 'Euphoria' med elegante stilistiske forskelle'.

- Vokalerne i begyndelsen er totalt ens. Refrainet indeholder den samme klang og arbejder op til et identisk klimaks. Sangeren bruger samme måde at trække vejret på.

Døm selv:

SE VIDEO: Cascada: 'Glorius' (åbner i nyt vindue)

SE VIDEO: Loreen: 'Euphoria' (åbner i nyt vindue)

SVERIGE
Carola Häggkvist satte Sverige på den anden ende, da hun optrådte nedringet til en prisuddeling. Foto: SVT
Carola Häggkvist satte Sverige på den anden ende, da hun optrådte nedringet til en prisuddeling. Foto: SVT
Vis mere


I sin egenskab af Sveriges ukronede Melodi Grand Prix-dronning blev Carola Häggkvist hyret som prisuddeler ved den såkaldte Guldbaggegalan i januar. Hun skulle uddele prisen for bedste musik. Få sekunder efter Carola gik på scenen eksploderede twitter og Facebook. Og senere de svenske medier. Årsagen: Carolas generøse udskæring.(Se billedet). Der var dømt tuttarchock på diverse sites.

- Shit. Er det kun mig, der ikke kunne lade være med at se på Carolas bryst, da hun talte. De ser ud til at være på vej til at sprænges, skrev signaturen Angela.

En af de tilstedeværende svenske filmfolk kaldte hende 'en billig call girl'. Han fortrød senere udtrykket billig.

- Kære alle, det var ikke meningen at skabe forargelse, men jeg er ikke seksten længere, jeg er en moden kvinde, sagde Carola selv.

– Jeg har jo lidt ekstra mammakilo, selvom jeg ikke har født. Vi måtte tape under bh'en. Ingen knive her. Det er the real thing, sagde hun også.

RUMÆNIEN

Skandaler i rumænsk grandprix er lige så obligatoriske som mudder i floden Donau.

I år har rumænerne valgt en sanger ved navn Cezar til at repræsentere landet med 'It's My Life'. Sangerinden Luminita Angel, der blev nummer tre i konkurrencen, er helt oppe i det røde felt. Hun føler sig udsat for aftalt spil. Det ene jurymedlem undlod at give hende stemmer. 

Luminita Anghel siger til AFP, at det er uacceptabelt og chokerende, at et af jurymedlemmerne, Stephen Naftanaila, ikke gav hende så meget som en enkelt stemme. Jurymedlemmet siger, at 'han vurderer på kvaliteten af ​​sangen, kunstnerens fortolkning og evnen til at klare konkurrencen'.

Cezar fik i alt 20 point fra jury og publikum, efter en meget tæt kamp med bandet Electric Fence (19 point) og Luminita Anghel (18 point).

Rumænske medier antyder, at Naftanaila valgte sin pointgivning, da han så, at Anghel lå til at vinde. Det er uklart, hvad motivet i så fald skulle være.

Hvem er bedst?

SE VIDEO: Cezar - 'It's My Life' (åbner i nyt vindue)

SE VIDEO: Luminita Angel - 'Unique' (åbner i nyt vindue)

MAKEDONIEN

Mellem de mange beskyldninger om korruption og plagiat dukker der af og til politiske skandaler op i grandprixet. Også i år.
Makedoniens 'Empire' er ved første øje- og ørekast en klassisk, kitchet popsang model Eurovision.

Bedømt ud fra teksten er emperiet lig musikken, der får sangeren til at gløde af begejstring. Men linker man teksten til videoen, bliver det stærkt kontroversielt. For fire år siden igangsatte den makedoniske regering projektet Skopje 2014. Som betyder at 20 bygninger i hovedstaden bliver restaureret/genopbygget i deres oprindelige, historiske form.

Videoen viser glimt - blandt andet af en statue af Aleksander den store. Som grækerne mener er deres helt. 'Igen provokerer Makedonien Grækenland', skrev en græsk avis. Den græske grandprix-deltager Agathos siger: 'Den græske historie kan ikke fornærmes. Jeg er græsk fra hoved til fod.'

Videoen har fået kritikerne af Skopje 2014 til at rase. Projektet vurderes til at koste op til 4 mia. kr. Det er meget i det fattige land. Makedonsk tv har trukket videoen tilbage, og bruger nu én, hvor man blandt andet kan se Darth Vader og Jabba The Hut synge duet. Gad vide, hvad Georg Lucas siger til det?

MOLDAVIEN

Den moldaviske sangerinde Natalia Barbu-Sota blev udvalgt på forhånd til at skrive en sang til det lokale grandprix. Men så læste hun de ny regler og blev rasende. Det skriver det moldaviske site Unimedia.

For det første betyder de nye regler, at hun ikke selv må synge sin egen sang. Sangene bliver fordelt på kunstnerne som i et lotteri, siger hun. På sin facebookside kalder hun det uretfærdigt og absurd. Men hvad der gør den unge komponist og sangerinde endnu mere rasende, er at moldavisk tv har fundet på en regel, der betyder, at hun må opgive sine rettigheder til indspilningerne af sine melodier. De tilfalder et selskab, der arbejder sammen med tv-stationen.

Barbu-Sota deltog i fire måneder i en form for bootcamp sammen med andre moldaviske sangere. Hun har hun trukket sig helt ud.

DANMARK

Der var vild jubel, da Emmelie de Forrest vandt det danske Melodi Grand Prix.  Senere viste det sig, at to af de trommeslagere, der var med Emmelie de Forest på scenen i Boxen i Herning, var iført nazi-lignende uniformer. Inden finaleshowet havde bandmedlemmerne fået lov til at boltre sig i DR's kostumeafdeling. Og her havde de fundet et par sjove uniformer. Et par historisk interesserede seere henvendte sig til DR og fortalte at trommeslagernes uniformer var inspireret af SS-uniformer.

- Det her er en meget pinlig sag, og der er ikke andet at gøre, end at lægge sig fladt ned og beklage, sagde underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme til bt.dk, da sagen kom frem.