____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Vores naboer mod øst gik i tirsdag aften sikkert videre i Det Internationale Melodi Grand Prix. Sverige var blandt de 16 lande, der tirsdag konkurrerede i den første semifinale, hvor 10 lande sang sig videre til lørdagens finale.

Sverige har sendt den 29-årige Sanna Nielsen, der stiller op med sangen 'Undo'. Sammen med Armenien, der også gik sikkert videre, er hun storfavorit hos bookmakerne til at vinde Eurovision 2014. Så aftenens resultat kom ikke som den store overraskelse.

Trods Sanne Nielsens favoritstatus var der inden semifinalen lidt uro i den svenske lejr. Ved mandags generalprøve, hvor fagjuryen så med, var der problemer med en lyskegle på scenen. Ifølge den svenske delegation forstyrrede det Sanna Nielsens optræden, og da fagjuryens point tæller 50 pct. i det samlede resultat, klagede de til EBU, der transmitterer grandprixet, og Danmarks Radio.

De mente, at jurymedlemmerne burde vurdere Sanna Nielsens optræden fra prøven tidligere på dagen, hvor der ikke havde været problemer. Det afslog både EBU og DR. I stedet blev juryen gjort opmærksom på den drilske lyskegle, så de kunne tage det med i deres vurdering.

Torsdag afholdes anden semifinale, hvor yderligere 15 lande kæmper om en plads i finalen. Som værtsland er Danmark automatisk videre til finalen, ligesom Tyskland, England, Spanien, Frankrig og Italien, da de har betalt sig til en finaleplads.

De lande, der tirsdag aften gik videre, er:

Montenegro

Ungarn

Rusland

Armenien

Aserbajdsjan

San Marino

Ukraine

Sverige

Holland

Island

Du kan se, hvordan hele showet forløb, inklusive TDC Festreporter Lisa Lents' backstage-reportager, i live-bloggen herunder.



Hvis du læser med fra mobilen, følg vores liveblog her.

Deltagerfeltet i første semifinale var:

1. Armenien: Aram MP3 – Not Alone
2. Letland: Aarzemnieki – Cake To Bake
3. Estland: Tanja – Amazing
4. Sverige: Sanna Nielsen – Undo
5. Island: Pollapönk – No Prejudice
6. Albanien: Hersi – One Night's Anger
7. Rusland: Tolmachevy Sisters – Shine
8. Aserbajdsjan: Dilara Kazimova – Start A Fire
9. Ukraine: Maria Yaremchuk – Tick-Tock
10. Belgien: Axel Hirsoux – Mother
11. Moldova: Cristina Scarlat – Wild Soul
12. San Marino: Valentina Monetta – Maybe
13. Portugal: Susy – Quero Ser Tua
14. Holland: The Common Linnets – Calm After The Storm
15. Montenegro: Sergej Cetkovic – Moj Svijet
16. Ungarn: András Kállay-Saunders – Running