'Real Housewives of Mumbai', lyder modesitet Style.coms ramsaltede dom over designeren Jean Paul Gaultiers Haute Couture Spring/Summer 2013 kollektion, som designeren præsenterede i Paris onsdag.

Gaultiers kollektion, som var inspireret af indiske sigøjnere, bestod bl.a af lange bølgende kjoler og kreationer i støvede nuancer af ametyst, kanel og safran. Mest iøjefaldende var dog Gaultiers grande finale, hvor et veritabelt 'kinderæg' af en brudekjole indtog catwalken.

Foto: PIERRE VERDY
Vis mere

Kjolens imposante skørt gemte på intet mindre end fire bedårende rollinger klædt i farvestrålende kjoler (Jean Paul Gaultier Haute Couture til børn), der myldrede ud til stor moro for publikum.

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Foto: PIERRE VERDY
Vis mere

Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

På ryggen bar Gaultiers brud en lille baby (dukke).

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Foto: PIERRE VERDY
Vis mere

Gaultiers kollektion emmede af et laissez-faire sandsigerske/hippie-vibe. Enorme etniske smykker, patchwork, volanter, slør, metaller og pailletter en masse var blot nogle af de mange ekstravagante elementer, som har fået kritikere til bl.a at døbe kollektionen 'Gaultiers Kitsch Slumdog Millionaire' og 'Real Housewives of Mumbai'.