Fernando Alonso, der var ukampdygtig til sæsonens første Grand Prix, er i gang med et forløb, der skal bringe ham tilbage i bilen igen.

I forberedelserne til den nye Formel 1-sæson kørte Alonso af banen, og var så medtaget, at den danske reservekører Kevin Magnussen måtte træde til. Om den unge dansker får lov at køre endnu et Grand Prix, afhænger meget af resultaterne af de tests, som Alonso skal gennemgå i den kommende uge. Det går efter sigende fremad med for den dobbelte verdensmester, der snart skal en tur i en simulator-bil, som en del af planen for at få den 33-årige Alonso tilbage i McLaren-raceren.

Det er normal praksis at Formel 1-kørerne bruger simulatorer i forberedelserne til det næste løb, men for Alonsos vedkommende vil det også give svar på, om han er kommet sig tilstrækkeligt til at kunne køre løb.

Selvom resultatet af simulator-testen falder positivt ud, skal han også klare FIAs medicinske test før, han for lov at køre race igen. Ifølge BBC vil han allerede i denne uge gennemgå disse tests.

Næste Grand Prix køres i Malaysia den 29. marts