Fredag aften gik den amerikanske gangsterrapper Snoop Dogg på scenen til Fredagsrock i Tivoli i København. Med numre som Drop It Like It’s Hot og Signs underholdt storhitteren de mange, mange fremmødte gæster.

32.700 mennesker var ifølge Københavns Politi mødt op i den gamle have.

Snoop Dogg i Tivoli.
Snoop Dogg i Tivoli. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Snoop Dogg i Tivoli.
Snoop Dogg i Tivoli. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge politiet forventede Tivoli et fremmøde på omkring 29.000 mennesker til aftenens koncert, og den ekstra store popularitet betød, at Tivoli lukkede for al indgang til haven. Flere måtte derfor opgive at komme ind og gik dermed glip af rapperens flabede og politisk ukorrekte budskaber som »smoke weed everyday«.

På Tivolis Facebook-side beklager man, at ikke alle kunne få lov at høre rapperen.

»Vi er kede af at måtte afvise jer, der havde glædet jer til i aften – men grundet sikkerhedsmæssige årsager er vi
nødsaget til at lukke nu for alle indgange til Tivoli til Snoop Dogg koncerten i aften. Tivoli har nået sit max kapacitet nu,« skriver Tivoli.

Vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Brix, oplyser, at dørene blev lukket, da 32.700 gæster var inde i parken. Selve koncerten forløb ifølge betjentene i parken uden nævneværdige problemer, men der var rigtigt mange mennesker, konstaterer han.

»Vi har været til stede og konstateret, at der var trængsel, men en god stemning,« siger Henrik Brix.

32.700 mennesker er mødt op og fylder Tivoli til randen for at se Snoop Dogg spille.
32.700 mennesker er mødt op og fylder Tivoli til randen for at se Snoop Dogg spille. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

32.700 mennesker var ifølge Københavns Politi mødt op i den gamle have for at høre Snoop Dogg.
32.700 mennesker var ifølge Københavns Politi mødt op i den gamle have for at høre Snoop Dogg. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Har man købt entrébillet gennem webshoppen, men kom ikke ind til selve koncerten, kan man få sine penge refunderet, oplyser Tivoli.

Læs også:

Snoop Doggs debutalbum Doggystyle fra 1993 solgte imponerende 800.000 eksemplarer på den første uge, og siden har den amerikanske rapper leveret mange populære hits.

32.700 mennesker var ifølge Københavns Politi mødt op i den gamle have for at høre Snoop Dogg.
32.700 mennesker var ifølge Københavns Politi mødt op i den gamle have for at høre Snoop Dogg. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere