Noel Gallagher’s High Flying Birds ’Who Build the Moon’, album

*****

Noel Gallaghers High Flying Birds er vanvittig højtflyvende på det nye album ’Who Build the Moon’. Meget ofte, når kunstnere afsøger nye kunstneriske områder, ender det med ’nice try, men skomager bliv ved din læst’.
Men med denne brusende flotte, soniske landvinding af et album vokser Noel Gallagher fra sit Oasis-vakuum til rockkunstner.
Der er meget på spil i hænderne på producer David Holmes, der tydeligt har set Gallaghers skitser som små frø, der skulle vokse til haver. Udenom melodierne spændes et delikat tæppe, formet af elektronisk gear, sang, guitar etc.. Ikke at der er musikalsk lighed, men den spraglede lydlige iscenesættelse er lige så kreativ som på Bowies sidste album.
’Be Careful What You Wish For’ lyder af lige dele tysk middelalderslot, havnen i Manchester og ørkenen i Texas.
’If Low is the Law’ 60er poppet ala Raveonettes, det mega dansable ’She Tought Me How to Fly’ som Stereophonics. Selv i ’It’s a Beautiful World’, som er m-e-g-e-t hvidt strotoskoplys-agtig, lyder det meningsfyldt.
Klart det bedste Noel Gallagher soloalbum. Flere sange er på højde med det bedste fra Oasis. Lydmæssigt er ’Who Build the Moon’ klasser over noget fra Oasis.

Morriseys konceptuelle kedsommelighed

 

Morrissey, ’Low in High School’, album

**

Der er meget skidt i denne verden; krig, politibrutalitet, dyremishandling. Mishandling i det hele taget. Man må lette på hatten for gamle Morrisseys utrættelige engagement i sin kamp for velfærd, generelt. Så kan man mene om hans toneleje, hvad man vil.
Men der er ikke meget godt at sige om det nye, rodede album ’Low in High School’.
Venligt sagt kan man kalde det ambitiøse værk for et konceptalbum ud fra parolen: Moz prøver sig af i alle stilarter. Men det er både kedeligt og uvedkommende. Bortset fra et par positive oplevelser som den medrivende, menneskeligt almene ’Jackie's Only Happy When Shes' Up on the Stage’, det spøjse ’I Bury the Living’, det for Morissey overraskende optimistiske ’All the Young Peole Must Fall in Love og det meget smukke´Smith’ske ’Home is a Question Mark’.