Avicii har indtil nu på mange måder været genredefinerende, først med sine pianobårne house-storhits som 'Levels', 'Silhouettes' og 'I Could Be The One' og dernæst i den grad med den countryinspirerede 'Wake Me Up', der affødte et ocean af efterligninger. Så forventningerne til hans andet album Stories har unægteligt været store, og med førstesinglen 'Waiting for Love', der er braget igennem og hastigt nærmer sig de 200 mio. streams på Spotify, er forventningerne ikke blevet mindre.
Waiting For Love fortsatte på mange punkter, hvor 'Wake Me Up' og debutalbummet 'True' slap, med en gang mainstream house med et twist af country og singer/songwriter. Men på resten af det nye album bliver det nærmest omvendt, det byder mest på country og singer/songwriter-numre med et twist af house eller electronica. Så forventer man nye genredefinerende numre eller kæmpe househits, kommer man til at lede længe.
Generelt er tempoet sat ned, og Avicii har taget skridtet videre på sin rejse fra house mod pop. Og der er da også masser af stemningsfulde numre, som er nemme at synge med på, men klokkeklare pophits eller nye 'Wake Me Up', 'The Days' eller 'Waiting For Love' er der ikke. Det virker, som om der er tænkt mere i album end i singler denne gang, som sådan en sympatisk tankegang, og der er også tale om et helstøbt album med en rød tråd hele vejen igennem. Jeg savner bare nogle flere numre, der rammer én lige i mellemgulvet eller syng-med-reptilhjernen. Tættest på kommer nok 'Talk To Myself'.
Avicii, 'Stories', tre stjerner
