Aflyst på grund af Robbies madforgiftning, siger de officielle kanaler, men rygter siger noget andet.

Rygterne bruser i kølvandet på Take Thats aflysning af koncerten i Parken. Den officielle melding lød, at Robbie Williams trods flere lægebesøg og masser af medicin, blev slået ud af en maveforgiftning, men den uofficielle siger noget andet.

Scenen pillet ned kl. 13 
Unavngivne kilder informerer B.T. om, at Parkens scene allerede blev pillet ned ved 13-tiden lørdag middag. Altså fem timer før den endelig aflysning. 
Det tyder ikke på et akut onde. 
Flere fans fortæller, at de har set og snakket med Robbie i løbet af dagen, og han virkede slet ikke syg eller påvirket. 

Skred fra de andre  
Andre rygter siger, at Take That igen er blevet uvenner, en kilde fortæller B.T., at Robbie nærmest flygtede fra hotellet natten til fredag, for at sove i sit omklædningsrum i Parken, og dermed være i fred for resten af bandet. Endelig er et kraftigt rygte, at Robbie Williams - som har været stoffri siden 2007 - er røget tilbage på stofferne, og derfor ikke kunne klare presset. 

 Alt dette er rygter, så derfor er den officielle forklaring stadig: Robbie havde ondt i maven.