Dokumentarfilmen '20.000 Days on Earth' kommer hele vejen rundt omkring kultmusikeren Nick Cave. Og det er en ren fornøjelse.

Vi følger Nick på arbejde. Vi tager med ham hjem. Vi observerer Cave som en flue på væggen, mens han komponerer. Og vi ser ham i en let konstrueret samtale med sin veninde og charmerende samarbejdspartner Kylie Minogue.

Filmen om Nick Cave er ligesom manden selv, dybt original. Han tager sit håndværk 100 procent alvorligt. Men alligevel har '20.000 Days on Earth' en afvæbnende humoristisk undertone, der hele tiden kommer eventuel selvhøjtidelighed i forekøbet.

Cave øser ud af private og filosofiske observationer, der aldrig bliver kedelige. Han præsenterer fabeltagtige nye sange. Og som fan og biografgænger er smugblikket ind i Caves verden på én gang stimulerende, sjovt og lærerrigt.

'20.000 Days on Earth', fem ud af seks stjerner