Da jeg hørte The Sandmens aktuelle album - og deres første dansksprogede udspil nogensinde, 'Den bedste dag' - en lille uges tid inden det udkom, forklarede forsanger Allan Vegenfeldt mig at titelnummeret handlede om døden.
- Et lidt romantiseret billede på døden, forklarede Vegenfeldt. En god dag at dø, måske.
Indenfor samme døgn døde min ene nabo, som jeg netop havde været sammen med i et par skønne sensommerdage. Ved et trafikuheld.
Da 'Den bedste dag' så udkom den 29. september døde min anden nabo - og nære bekendte gennem 42 år - efter lang tids sygdom.
Så man kan mene, hvad man vil om The Sandmens konvertering til danskproget lyrik, men i overtegnedes - selvsagt, emotionelt stærke - subjektivitet føles dét titelnummer ikke ligefrem skudt helt forbi. Lad os sige det sådan.
'Den bedste dag' er så også den anderledes livsbekræftende bevæggrund til The Sandmens nye Danmarks-turné, der åbnede torsdag aften i Lyngbys intime rockklub Templet.
Bandet lagde dog fra land i det sikre engelske bagkatalog, herunder med den fængende 'Long Leg Sally', og det var først i femte nummer - og i 'Den 'bedste dag's' hypnotisk messende fremdrift - at The Sandmen tog fat på nutiden; fluks fulgt op af den elektroniske melodirocker 'Det gyldne øjne' og den Rolling Stones-strejfende ballade 'Nørreport'.
Vekslingen mellem danske numre og det gamle engelsksprogede materiale bekymrer ikke Sandmen stort, siger de - og behøver heller ikke at gøre det - men bandet havde alligevel valgt at placere de nye numre i to samlede blokke på henholdsvis de førnævnte tre og siden de fire numre, der afsluttede grundsættet.
Og der var faktisk den anden blok, der var bedst: Først den stærke Stranglers-rockende 'Se dig omkring', dernæst førstesinglen 'Udkantsdreng' og det velkomne favntag med det gamle Sandmen-groove i 'Hullerne i Himlen' , før det lidt mere end én time lange hovedsæt mundede ud med den psykedelisk rockrejse i 'Alle skyggerne'.
På den vis er 'Den bedste dag' det nødvendigt nye åndedrag i bandet, uden dog at have nær den samme substans som 80'er- og 90'er epoken. Netop dét blev tydeligt demonstreret, da den første blok af nye numre blev kontant afløst af det kraftfulde triumvirat 'Weather With Heather', 'House in The Country' og den inciterende 'Devilsway', der alle blev afleveret med et sandt champion-punch. Sikkert, sejt og overbevisende.
Ikke den allerbedste dag
Den halvanden time lange koncert bød på i alt 21 numre (17 i grundsættet + fire ekstranumre), og der var mange gode numre fra begge platforme.
Fragmentarisk og diffust bliver det heller aldrig, når man har en så sikker skanse som originalmedlemmerne, Vegenfeldt og trommeslager Michael Rasmussen med henholdsvis den evigsprøde rockrøst og det tætte og rutinerede rockbeat. Stolpesolidt suppleret af turnéguitaristen fra 1994, fast guitarist siden 2003, Steffen Moulvad, og turné-medlemmerne Jens Hegn (bas) og Palle Hjorth (keyboards).
Men The Sandmen havde nu heller ikke deres allerbedste dag. Showet bar indimellem præg af turnépremierens vanlige fortrædeligheder. Niveauet mellem instrumenterne var ikke helt på plads, der manglede lidt i trygheden og afstemningen, bandet fik eksempelvis ikke den ellers magiske 'Am I Grooving You' til helt at swinge så sexy som den skal, og den lidet ordrige Vegenfeldt fik ikke skabt den afgørende kontakt med publikum.
Så bandet skal afgjort have justeret lidt, her og der, men der står stadig en knasende sprød rock-aura omkring The Sandmen, hvis topniveau og bedste nye numre lige fik hevet turnépremieren op over gennemsnittet til de fire stjerner.
The Sandmen fortsætter turneen rundt i landet i de kommende par uger. Fredag aften gæster bandet Gimle i Roskilde.
The Sandmen, Templet, Lyngby 3010-2014
