Rockbandet D-A-D måtte fredag aften stoppe deres koncert på Aarhus Havn. Bandets bassist Stig Pedersen faldt og brækkede sin arm.

På afstand så det temmelig kaotisk ud, skriver Aarhus Stiftstidende.

I et glimt på de store tv-skærme ved siden af scenen så man Stig Pedersen vakle ud fra scenen.

Ifølge Gaffa.dk gled bassisten i det regnvåde vejr på sine ellers helt nyindkøbte højhælede støvler.

D.A.D var sidste band på scenen til friluftkoncerten på Aarhus havn Deres del af koncerten blev kort, fordi bandets farverige bassist Stig Pedersen glider på den våde scene. Han skader sin ene arm så alvorligt, at resten af koncerten ikke kan gennemføres.
D.A.D var sidste band på scenen til friluftkoncerten på Aarhus havn Deres del af koncerten blev kort, fordi bandets farverige bassist Stig Pedersen glider på den våde scene. Han skader sin ene arm så alvorligt, at resten af koncerten ikke kan gennemføres. Foto: Axel Schütt
Vis mere

D-A-D og det gendannede Dizzy Mizz Lizzy med Tim Christensen i front er p.t. på en mini-turné, der fører dem rundt i Danmark. Efter planen skal de spille i København den 5. juni. De to bands på samme scene svarer til, at Shu-Bi-Dua og Gasolin havde turneret sammen i 70erne. Lige nu er det uvist, om koncerten grundlovsdag gennemføres med D-A-D.

Koncerten på Østerbro Stadion har været udsolgt meget længe.

Fredag aften kl. 23.35 gik det galt efter blot 25 minutters koncert: Stig Pedersen faldt under nummeret 'Helupyoursellfish'.

»Brødrene Binzer og trommeslager Laust Sonne spillede troligt videre, men stadigt mere famlende. Hvor galt var det gået? Sanger og guitarist Jesper Binzer forsvandt ud bagved og kom kort efter ind på scenen igen med den for de mange tilrejsende fans skuffende besked: 'Stig var så glad for sine nye støvler. Men de var åbenbart for glatte til gulvet. Han er faldet og har brækket armen. Det er ikke en joke. Vi ved ikke lige, hvad vi skal gøre.'« skriver Stiften.dk.

D.A.D var sidste band på scenen til friluftkoncerten på Aarhus havn Deres del af koncerten blev kort, fordi bandets farverige bassist Stig Pedersen glider på den våde scene. Han skader sin ene arm så alvorligt, at resten af koncerten ikke kan gennemføres.
D.A.D var sidste band på scenen til friluftkoncerten på Aarhus havn Deres del af koncerten blev kort, fordi bandets farverige bassist Stig Pedersen glider på den våde scene. Han skader sin ene arm så alvorligt, at resten af koncerten ikke kan gennemføres. Foto: Axel Schütt
Vis mere

Efter et enkelt nummer valgte D-A-D helt at stoppe koncerten.

På de store skærme stod teksten »Efter denne sang må vi desværre aflyse resten af koncerten. Gå stille og roligt mod udgangen. Tak for en dejlig aften.«