Mens det danske Grand Prix-håb Reiley sparer på stemmen, giver 15 øvrige deltagere den fuld gas.

Tirsdag aften bliver første semifinale i årets Eurovision nemlig afholdt i Liverpool, og kampen om finalepladserne er ualmindelig hård, mener Grand Prix-ekspert Rasmus Petersen.

Som skribent for mediet EurovisionWorld, der specialiserer sig i odds og betting, mener han, at danskerne skal være glade for, at Reiley ikke skal synge i aften:

»Jeg tror faktisk ikke, vi var gået videre, hvis vi havde deltaget i den første semifinale. Der er bare rigtig mange gode sange med, så konkurrencen er hårdere end i semifinale to,« siger han til DR.

Mimicat fra Portugal er en af de sange, som bookmakerne spår kommer videre til finalen på lørdag. Foto: REUTERS/Phil Noble
Mimicat fra Portugal er en af de sange, som bookmakerne spår kommer videre til finalen på lørdag. Foto: REUTERS/Phil Noble Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Først i anden semifinale torsdag aften skal Reiley i ilden sammen med 15 andre sange.

Fra tirsdagens semifinale spår bookmakerne, at følgende lande går videre:

Finland, Sverige, Norge, Israel, Tjekkiet, Moldova, Serbien, Schweiz, Portugal og Kroatien.

Mens de ikke levner store chancer for, at Holland, Malta, Letland, Irland og Aserbajdsjan ender i finalen.