Mange millioner mennesker har de sidste par dage klikket sig ind på video hittet med de to engelske drenge, der optræder med deres egen anti-mobbe sang.

15-årige Charlie og 13-årige Leondre rørte både publikum og hele dommerpanelet, i den britiske talentkonkurrence Britain's Got Talent, til tårer, da de sang og rappede om at blive mobbet.

13-årige Leondre afslørede, at han engang havde været i hænderne på en tyran.

- Jeg havde det hårdt i folkeskolen, fordi jeg blev mobbet. Men for at komme igennem den hårde tid begyndte jeg at skrive sange om, hvordan jeg havde det, siger den 13-årige talentfulde dreng.

Først da han skiftede skole, stoppede mobningen. Leondre mener, at det er den bedste beslutning, han nogensinde har taget.

- Jeg elsker at gå i skole nu, det er fantastisk.

Duoens anti-mobbe sang handler om deres tidligere erfaringer med mobning, og hvordan det har påvirket dem. De fik et stående applaus fra alle i salen og et kæmpe ja fra alle fire dommere, og er dermed videre i konkurrencen.

Sangen kan ses herunder: