Martin L. Gore, sangskriveren og guitaristen fra Depeche Mode, kan nu løfte lidt af sløret for sit kommende album med titlen "MG", som udkommer den 27. april. Det sker med udgivelsen af en helt ny single, "Europa Hymn", som netop nu kan streames via pladeselskabets Mute Records' soundcloud-side. Hør den nye single nederst.

Det kommende album er en samling elektroniske instrumentalnumre, som pladeselskabet Mute Records beskriver, som "et soundtrack til en følelsesladet og mystisk film efter eget valg".

Albummet er produceret af Martin L. Gore selv, i samarbejde med produceren Überzone, også kendt under aliaset Q.

Martin L. Gore fortæller selv om albummet, at han vil "forsøge at holde musikken meget elektronisk, meget filmisk og give den en næsten sci-fi-lignende kvalitet. Musik er en nødvendighed for mig. Jeg går i studiet mindst fem gange om ugen, hver eneste uge, og når jeg har en idé og en skabelon, er processen hurtig og sjov", forklarer Martin L. Gore om sit nye album.

Lyt til Martin L. Gores nye single "Europa Hymn" fra det kommende album "MG" herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=MaxxCHQ6_Kc