Torsdag aften blev Gaffa-prisen uddelt til kunstnere indenfor musikkens verden og en af aftenens helt store vindere blev den danske popdarling Mø, som var nomineret i fire kategorier.

Hun hentede alle fire priser hjem, og da hun skulle på podiet og sige tak, fik publikum sig en overraskelse... For havde Mø ikke taget lidt på? Og var hendes mave ikke lige lovlig behåret?

Sangerinden kunne nemlig ikke selv deltage i showet, og havde i stedet bedt Martin Brygmann om at være stand-in for hende. Og da sangerinden vandt flere priser, måtte Brygmann på scenen igen og igen - til stor jubel og begejstring fra salens publikum.