Rock'n'roll-drømmen dør aldrig. Heller ikke selvom man passerer 50. Og spiller for 30 i telt. BT fulgte amatørrockbandet Mighty Blues Band på et job på Hillerød Kræmmermarked.
Afstanden i kilometer mellem Roskilde Festivalens Orange Scene og Brødeskov IF Venners telt på Hillerød Kræmmermarked svarer sådan cirka til et maratonløb.
Målt på en rockmusikkens drømmeskala er afstanden mindst en triatlon. Gange med syv. Eller 37. Men som Kim Larsen så rigtigt synger, ’uden drømme bliver man skør’.
Denne solrige sensommerfredag eftermiddag tilhører drømmene medlemmerne af Mighty Blues Band – en flok midaldrende mænd plus en enkelt helt ung mand, trommeslagerens søn.
For Mighty Blues Band gælder det om at komme ud at spille. Så meget som muligt. Med udsendelsen af deres første album ’Standing By a Moutain’ har de netop realiseret alle musikeres drengedrøm.
»Problemet med en gratis koncert er, at man ikke kan prutte om prisen,« siger en rutineret kræmmermarked-gæst, da jeg spørger, om han har tænkt sig at være med i teltet, når bandet begynder kl. 17. Det er også en slags argument.
»Bare det der Mighty Blues Band ikke tager bluesen af,« siger en yngre kvinde, der fra indgangen følger de noget ældre bandmedlemmers arbejde med at rigge scenen til.
Bandets kerne består af barndomsvennerne, percussionist og mundharpespiller Henrik Sørensen og bassist Lars Schmidt. Som de øvrige medlemmer er de vokset op sammen i Rødovre. Opdagede og oplevede sammen rockmusikkens og festens magi som teenagere. Især bandet Thin Lizzy.
Lars Schmidt har ligefrem den legendariske forsanger Phil Lynotts fjæs tatoveret på sin underarm.
Det var klassikeren, som Bruce Springsteen synger i 'Booby Jean':
»Now you hung with me when all the others turned away turned up their noise/We liked the same music we liked the same bands we liked the same clothes.«
Bluesmusikken begyndte langsomt at sive ind i blodet, da det tidligere Thin Lizzy-medlem Gary Moore pludselig fik et verdenshit i 1990 med ’Still Got the Blues (For You)’.
Efter teenageårene og kom der, som der nu gør, en periode med uddannelse, arbejde, koner og børn.
Men da de to venner for seks år siden mødtes over et par øl, skulle der ikke ret meget snak til, før de var tilbage i rock’n’roll-sporet. Efter de unge år havde de begge spillet både hist og her. Hvorfor ikke spille sammen? Siden har de spillet en hel del koncerter.
»Nogle gange skal vi bare se på hinanden, så flyver det ud af munden: Is there anybody out there? (Fra Pink Floyds ’The Wall’, red.). Musikken er et fælles sprog,« siger Lars Schmidt.
Gary Moore, der blev afgørende for Schmidt og Sørensens musikalske retning, spillede i 1990 ved den største koncert nogensinde i Danmark med omkring 100.000 tilskuere.
Da bølgerne denne fredag eftermiddag går højest hen imod slutningen af det halvanden time lange sæt i Eric Claptons ’Crossroads’ og ekstranummeret ’Born to Be Wild’ er der vel 30 mennesker i Brødeskov IFs Venners telt.
Bortset fra en enkelt sovende – det har tydeligvis været en lang dag - har de til gengæld en fest. Mighty Blues Band er gode. De har den tunge blues i blodet. Guitaristerne Kim Luplau, der skriver en stor del af musikken, og unge Theis Henriksen ’ligger godt i beatet for hinanden’, som man sagde dengang, Phil Lynott stadig stod i spidsen for Thin Lizzy.
Theis og jeg taler lidt om Rivals Sons. Fascinationen af 70ernes guitarguder har han til fælles med det amerikanske retro-stenerrockband.
Da jeg kører tilbage fra Hillerød sammen med Schmidt, spørger jeg hvad i al verden, der får fem gamle mænd (og en dreng) til at forfølge verdens mest umulige drøm.
»Vi så på hinanden og spurgte: ’Skal vi prøve at udleve drømmen, eller skal vi bare sidde derhjemme og glo på reality tv og blive dummere og dummere og sure på konen?«.
»Vi har det skide sjovt sammen. Vi har det privilegium, at vi laver noget musik, som vi rent faktisk godt kan lide at lytte til selv. Vi har haft noget medvind, der motiveret os til at bare at blive ved,« siger Schmidt og tilføjer:
»Det store mål er at komme på nogle af festivalerne til sommer. Der vil altid være drømmen om Orange Scene, for den er hos alle. Men det er slet ikke det, det handler om for os. Vi kunne godt tænke os at prøve nogle af de mange europæiske bluesfestivaler, hvor folk også værdsætter musikken. Jeg har kendt utrolig mange meget dygtigere musikere end mig selv – kæmpe talenter. Jeg er den eneste, der er nået så langt. Forklaringen er helt enkel. Det handler om at ville. At acceptere, at det er hårdt arbejde.«
Udover de nævnte består Mighty Blues Band af sanger Henrik Mai og trommeslager Allan Henriksen.
