Jelling Musikfestival er traditionelt årets første af slagsen i det festivalglade og -gale Danmark – og det er nok meget godt, for landets tredjestørste festival er i dén grad et eksempel til efterfølgelse for alle de andre derude.
Det er for så vidt ikke musikprogrammet, der er afgørende.
Selv om dét såmænd ikke fejler noget.
Det er heller ikke på grund af festivalens beliggenhed.
Selv om den er fin nok hér lige midt i det historiske Danmark.
Nej, Jelling har hverken til huse i en bøgeskov eller et musikprogram, som giver hipsterne ufrivilligt afskudte sekreter i skægpragten (og Johnny B. Goode ske tak og lov for det sidste i øvrigt).
Værdierne
Næ, det, der får Danmarks tredjestørste festival til af afgørende årsager at rende med titlerne som ’Danmarks mest sympatiske’ eller for nu at sige det lige ud ’Danmarks dejligste parallelsamfund’ er simpelthen den ånd, de gode mennesker bag denne festival har skabt.
Hér hersker nemlig værdier, som man indimellem sagtens kunne tilgives for at tro for længst var gået tabt i verden som sådan.
Værdier, som regeringer og politiske grupperinger over den ganske verden synes at have taget kollektivt kvælertag på med det eksplicitte formål at få dem aflivet én gang for alle.
Kald mig bare en gammel hippie (hvis du tør!), men det handler om almindelig menneskelig anstændighed og glæden ved at være sammen med andre og så i øvrigt glædes over dét.
Viljen til at være medvirkende til, at vi alle sammen har en god oplevelse af tilværelsen og det satans liv. Nå ja... og til – hvis motorikken nu svigter, hvad den jo indimellem har for vane – at hjælpe ham eller hende, der måske blev en anelse FOR høj på livet og fjorten fadøl, op og videre til den næste oplevelse.
’Her vil vi dig det godt’
Det er DE værdier, de hylder i Jelling og er lykkedes med – bedre end nogen anden af de talrige festivaler, jeg har været på – at gennemsyre hele festivalen med.
Fra festivalens ledelse og ud til de mange frivillige i boder og barer bliver man mødt af smil og en ånd, som konstant signalerer, at ’her vil vi dig det godt’. Det er værd at huske, når man forlader Jellings parallelsamfund for atter at bevæge sig ud i det ’rigtige’ af slagsen.
Den slags smitter naturligvis og heldigvis og dét i en grad, så man også mærker på de optrædende, at de er såre fornøjede over at få lov at spille på netop Jelling Festival.
Hvilket jo nok er meget godt, når nu det dér forstyrrende element, som hedder musik, fylder ganske meget på en musikfestival...
