Kim Larsen & Kjukken, Jelling Festival, * * * * * (fem stjerner)

Hvem kan sige nej til en Larsen?

Well, svaret er, at det kan de færreste i dette land, hvis samme Larsens fornavn er Kim, og manden – som konferencier Frank Megabody præcist påpegede på Jelling Festival - er lydsporet til éns liv.

Det lydspor siger man selvklart ikke nej til, for så siger man også nej til livet. Og den slags kan vi jo ikke have.

Der var nu heller ingen denne søndag aften, som havde lyst til noget som helst andet end netop at leve livet, hvor samme nu engang er smukkest: Nemlig her og nu!

Kim Larsen og hans loyale Kjukken satte atter lyd til samme liv – snart sagt upåagtet hvor gammel man var – med en formidabel stak af nogle af de bedste sange, der nogensinde er skrevet i dette land.

Om det var klassikere fra kongekapellet Gasolin’s dage i 70’erne som ”Langebro”, ”Sjagge”, ”Masser Af Succes”, ”Rabalderstræde” og den gribende ”This Is My Life” – den sang vokser 40 år efter sin tilblivelse og sine beskedne fire akkorder til trods den dag i dag (!) – eller lige så store klassikere fra solokarrieren som ”Jutlandia”, ”Forklædt som voksen” og ”De smukke unge mennesker”, blev det hele leveret med den vanlige tvangfri Larsens legende lethed.

Kim er efterhånden blevet 69 år, men hvis nogen tror, at manden snart er færdig som – undskyld – gårdsanger af dén grund, kan de godt tro om igen. Den få år gamle ”Her står jeg” og den aldeles fremragende nye ballade ”Ind i mørket” (fra Erik Clausens film ”Mennesker bliver spist”) var blandt aftenens bedste numre.

Af og til kan Kim Larsens koncerter godt virke en anelse selvtilfredse og sågar direkte dovne, men når både han og bandet er tændt og opsatte på at levere, som de var i Jelling, så skal man være et decideret skarn for at opponere mod d’herrer.

Og et skarn? Det er man trods alt ikke. . .

. . . og da slet ikke, når der vitterlig er en slags poetisk skønhed i at få lov til at vinke farvel til denne livgivende festival med endnu en tilføjelse til lydsporet til det dér liv.