Keld Heick har sammen med sin jævnaldrende hustru, Hilda, kæmpet en gæv kamp for dansktoppen i mange år. Nu gider han snart ikke mere.
»På tv er det desværre al slags musik, der er blevet Sorteper, og som DR ikke gider dække, og på radioen er det særligt dansktop og schlager-genren, de er ligeglade med,« siger Keld Heick til BT, der taler med Heick i anledning af at det er den 71-årige komponist, sanger og tv-vært, der står i front for Dansktopprisen som vært til april næste år. Sammen med Anette Kokholm og Thomas Ewers Poulsen.
»Hvis jeg kunne sige noget til kulturministeren, så ville jeg fortælle hende, at man lader en stor del af befolkningen i stikken, og vender det døve øre til i forhold til deres behov, når man har flyttet vores genre over på P5, hvor man skal anskaffe sig en DAB-radio for overhovedet at lytte med. De unge lytter radio på en helt anden måde. Men de ældre har typisk et stereoanlæg eller en transistor eller lytter med i bilen på FM-båndet, som de altid har gjort,« siger Keld Heick, der normalt ikke er kendt for at brokke sig.
»Når vi er sat i skammekrogen, så handler det også om, at vores generation ikke er gode til at brokke os. De unge går mere på barrikaderne, hvor vi ældre er lidt mere medgørlige, fordi er opdraget i flinkeskolen. Og så er vi også meget lettere at ignorere,« siger 71-årige Keld Heick, der selv har opsøgt Danmarks Radio tidligere, men nu har givet op:
»Jeg har været inde og slå i bordet hos DR, og jeg har stillet op til diverse diskussioner. Men det er som at slå i en dyne. det hjælper ikke et hak. Du kan argumentere fra nu af og til dommedag. Beslutningen er taget på forhånd, og til sidst så orker man ikke mere. Konklusionen var at de var hamrende ligeglade med vores generation. 'Vi skal have fat i de unge, og jeres generation bliver alligevel på kanalen', sagde de dengang. Det handler kun om lyttertal og det er iskold spekulation. Og når man har været på de ture ind til dem flere gange, så orker jeg ikke at ligge søvnløs om natten, for at tage derind og råbe op. Man mister man troen på, at det nytter,« siger Keld Heick.
Han mener, at det burde være en del af DRs public service, at bakke op om musikken. Og at den manglende opmærksomhed har en negativ effekt generelt, men særligt for dansktop-genren.
»I det øjeblik hele vores genre blev flyttet væk fra FM-båndet og P4, kunne vi mærke, at det blev næsten umuligt at lave nye plader. Så har man nærmest ikke en chance for at få lanceret nye sange og få et hit. Og hvorfor så overhovedet gå studiet og lave ny musik mere,« siger Keld Heick, der mener, at den lette musikgenre stadig har en klar berettigelse i 2017:
»Dansktop-genren kan få folk til at synge med, og den kan få folk til at hygge sig med musik. Når vi spiller rundt om på plejehjem, hvor der måske er mange demente, får vi at vide af personalet, at nogle af beboerne for første gang i mange år, har åbnet munden og sunget med. Fordi musik ligger et andet sted i hjernen, og lige pludselig kan man se lys i øjnene på folk, der ellers ikke har et sprog mere., og føler sig udenfor i mange andre sammenhænge. Og det er en af de ting schlagere og dansktop kan, fordi det netop erenkle iørefaldende refrainer, som man let kan synge med på. Og de ansporer også glæden ved at synge sammen i fælleskab. Hvilket vi faktisk også oplever med mange af de unge, der måske har hørt vores sange gennem deres forældre eller bedsteforældre. Eller nogle af de nyere bands, der har nyfortolket sangene.«
Dansktopgenren bliver med jævne mellemrum affejet med argumentet, at den er banal og sentimentalt?
»Ja, det ved jeg. Men det handler udelukkende om hvem der spiller og synger, det er helt afgørende hvordan det bliver udført. Jeg skrev engang en tekst, hvor jeg tænkte, at i de forkerte hænder og med den forkerte stemme, så kunne det blive meget banalt at høre på. Men det var Grethe Ingmann, der fik den, og jeg kan huske, at jeg simpelthen sad med tårer i øjnene, da jeg hørte hendes fortolkning. En tekst, der er lige på kanten til at være banal, kan blive så smuk, hvis den er udført rigtigt. Og Grethe og Jørgen Ingmann var jo eminente og mine idoler, der inspirerede mig i starten.«
»Jeg har så også oplevet det modsatte, hvor jeg selv syntes, at jeg havde skrevet en rigtig flot tekst, som jeg var meget stolt af. Da jeg så hørte den pågældende sangers indspilning, sad jeg og krympede mig, og tænkte 'Åh nej', det er ikke godt,« smiler Keld Heick, der ikke har tænkt sig at afsløre, hvem den pågældende kunstner var.
»Som med så mange andre ting, så handler det om, hvem der udfører det, og om der er sjæl bag det de laver,« siger Keld Heick til BT.
Hos DR afviser radiochef Gustav Lützhøft kritikken.
»Jeg er ked af at høre, at Keld Heick ikke mener, at vi løfter genren. Jeg er også uenig. DR K har f. eks. sat fokus på genren i en hel uge og man høre dansk top hver uge i radioen. Jeg synes, at vi er med til at vise vejen frem og tager genren seriøst ved at spille både kendte og nye artister,« siger han og tilføjer:
»P5 er i dag den kanal, der er vokset mest de seneste år. Det er en kanal, der henvender sig til de modne lyttere, der faktisk er mere tilbøjelige til at lytte til DAB, end de unge er. Det er en myte, at P5 er en hemmelig kanal, hvor vi gemmer den her musik hen.«
Men Keld Heick har vel ret i, at genren ikke fylder så meget som tidligere?
»Man skal huske, at vi skal dække en stor bredde af forskellige genre og musikudtryk. Det gør vi på tværs af kanaler og programmer. Der er ligeså stort fokus på dansk top som på andre genre,« siger Gustav Lützhøft.
Dansktopprisen 2018 bliver afviklet fra Jyske Bankboxen i Herning 14. april 2018
