Hvis du ikke lige ved, hvad du skal bruge de næste 18 dage på, kan du gennemlytte Radiohead-frontmanden Thom Yorkes nyeste nummer. Det 432 timer eller 25.920 minutter lange nummer og hedder 'Subterranea'.

Thom Yorke har kreeret det utroligt lange nummer til hans gode samarbejdspartner, Stanley Donwoods, udstilling i Sydney. Udstillingen varer, ja, 18 dage. Yorke of Donwood har arbejdet sammen adskillige gange. Donwood har blandt andet lavet al Radioheads album- og plakatkunst.

Den britiske avis The Independent har bekræftet, at nummeret ikke bare er det samme lydklip på et par minutter, der gentages igen og igen. Det er et fuldstændig komplet nummer. Det sygeligt lange nummer vil desværre ikke blive gjort tilgængeligt for offentligheden efter Donwoods udstilling lukker. Dog har den australske radiostation Triple J fået lov til at høre nummeret, de beskriver som »en uhyggelig blanding af omgivende teksturer, eksperimenterende lyde og udendørs optagelser.«

Radiohead, hvor Thom Yorke normalt er forsanger, er et britisk rockband og har storhittet med nummeret »Creep«.

Har du lyst til at høre en lille bid, kan du finde det her.